Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Mikkel Røssberg sejler nu M32 i Miami

Extreme 40-gasten Mikkel Røssberg er nu gået ned i størrelse og sejler på svensk M32 hold. Vi taler med KDY-sejleren, der håber se danske M32 besætninger i M32 Cup i Norden i år.

Af Troels Lykke |

Der er sol og sommer i Miami med 27 graders varme lige nu. Fire svenske M32 hold og fire amerikanske M32 hold er der for at træne og sejle kapsejlads.

Den erfarne trimmer Mikkel Røssberg fortæller til minbaad.dk:

- Alt vel her, vi har nu haft tre dage i M32’eren og det er virkelig en sjov båd at sejle, men samtidig udfordrene da den ikke har nogen fok. Men ellers meget ens med Extreme 40eren, dog er alt omkring båden meget lettere at håndtere da det er lidt mindre hvilket virkelig gør det muligt for folk på alle niveau at være med og det kræver ikke et kæmpe setup for at køre sådan et projekt, siger Røssberg.

Om klassen fremtid siger han:

- Jeg er sikker på at det bliver ved med at være en klasse som der kommer flere og flere hold til - og mon ikke man ser et par danske hold til den kommende 2014 M32 Cup.

Højt niveau

Om niveauet i klassen siger han:

- Niveauet er ret højt og det er sjovt at træde ind på det vindene team fra sidste års 2013 M32 cup, med Mattias Rahm.

I går lørdag og i dag søndag er der kapsejlads for bådene, mens der trænes frem til på torsdag, hvor holdene vil fintune M32erens setup og træne manøvre.

- Det er godt at komme i gang i 2014 med noget race, og jeg ser frem til en meget travl sæson, siger Røssberg, der tidligere har sejlet to America's Cup-kampagner.

Mikkel Røssberg ses tv.

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader