Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Nybygget norsk fartøj til levende fisk kæntrer

Et nybygget norsk fartøj til transport af levende fisk er kæntret mens det lå ved udrustningskajen på det tyrkiske værft Celiktrans i Tuzla.

Af Troels Lykke |

Ulykken skete kun en uge før skibet skulle have forladt værftet.

Årsagen til at det knap 50 meter lange skib kæntrede er endnu uvist, men skibets ejer - den norske skibsreder Svein Martin Sæle fra rederiet Aqua Star - glæder sig over at ingen mennesker kom til skade ved ulykken, på trods af at der befandt sig flere mennesker om bord da ulykken indtraf.

Det omkring 110 millioner kroner dyre skib er specialdesignet til at fragte levende fisk fra de store norske havbrug til fiskeforarbejdningsindustrier i land.

Formelt tilhørte skibet det tyrkiske værft da det kæntrede, hvorfor det også er værftet der står tilbage med det økonomiske ansvar for det delvist ødelagte skib.

Se video

Kilde: Maritime Danmark

Motor
content-loader
content-loader
content-loader