Signe i USA: Kunsten at bruge en weather router i Golfstrømmen
Efter tre dage i modstrøm har vi lært, hvorfor en weather router kan være nyttig – hvis man altså forstår, hvad han fortæller en!, skriver Signe Storr fra Newport, USA.
Det er vel en almen kendsgerning, at det man ikke umiddelbart forstår, det må man lære på den hårde måde. Og efter tre dage i modstrøm har vi lært, hvorfor en weather router kan være nyttig – hvis man altså forstår, hvad han fortæller en!
Inden vi forlod Bermuda, havde vi af weather routeren Chris Parker fået en mail om vejrets udvikling fra den dag, vi ønskede at tage af sted og syv dage frem.
Nederst i mailen var listet seks koordinator. De to første lå øst for Bermuda, og da vi skulle sejle nord-vest for at komme til Newport, gav de ingen mening for os. Vi plottede derfor kun de to punkter ind på kortet, som vi forstod: Entry point og exit point for Golfstrømmen.
Motor på efter tre dage
Tre dage ude fra Bermuda faldt vinden helt, og vi måtte tænde motoren. Vi havde dog svært ved at få fart i båden, og ind imellem var vi under 2 knob.
Det kunne betyde to ting: Enten var der noget galt med motoren, eller også lå vi i modstrøm. På et tidspunkt slukkede vi motoren for at få bedre forbindelse til SSB radioen, men vi fik hurtigt tændt motoren igen, da vi gled bagud med 4 knob!
Det var selvfølgeligt glædeligt, at motoren ikke fejlede noget, men til gengæld var vi i vanskeligheder i forhold til vores dieselbeholdning.
Vi havde planlagt at sejle for motor, til vi var igennem Golfstrømmen, og de 100 liter diesel vi kan have i tanken, skulle lige netop være tilstrækkelig.
Herefter skulle begyndelsen af et lavtryk indfinde sig, som vi kunne bruge til at komme det sidste stykke op til Newport.
Men med en fart på 2 knob så det dog ud som om, at vi knap ville kunne nå op til Golfstrømmen, og der ville vi være nødsaget til at ligge og vente på lavtrykket, hvilket netop var det, vi havde ventet på Bermuda for at undgå!
Efter et forgæves forsøg på at kontakte Chris Parker, fandt Henrik mailien frem igen, og hvad der tidligere ikke havde givet mening for os, stod pludselig klart: De listede punkter var alle waypoints, der skulle føre os ind og ud af strømhvirvler!
Selvom vi ikke havde haft meget modstrøm tidligere, så havde vi alligevel syntes undervejs, at vores fart var lidt lavere end normalt. En nat havde vi 15-20 m/sek. vind, men vi kunne stadig kun få Capibara til at sejle 3,5 knob.
Sejlede stærkt - væk fra Newport
Men grunden til det fik vi nu forklaret! Vi fik plottet punkterne ind på kortet og skiftede kurs, og selvom det var lidt deprimerende at sejle øst og dermed væk fra Newport, så var det alligevel rart at se bådens fart stige.
I de efterfølgende døgn fulgte vi Chris Parkers rute og med stor succes! Vi undgik modstrøm og fik på flere strækninger medstrøm. Den sidste nat, inden vi ankom til Newport, omtaler Henrik dog som den værste sejltur, han nogensinde har haft. Men det er en anden historie!
Kursen fra Bermuda til Newport, som den var lagt af Chris Parker. Den røde linje er vores kurslinje.