Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Sejler lå 90 minutter i vandet - se redning i Stillehavet

2.500 sømil fra land røg Andrew Taylor i vandet, da han klikkede sin sikkerhedsline af et kort sekund på en 70 fods båd i Clipper Round the World.

Af Troels Lykke |

I jordomsejlingen  Clipper Round the World, hvor tolv amatørhold deltager, var det nær gået helt galt for 46-årige Andrew Taylor fra London.

Han var på fordækket til et sejlskift og hægtede sig kort tid sin sikkerhedsline af, og i samme øjeblik smed båden sig, så sejleren røg over bord i Stillehavet, 2.500 sømil fra San Francisco, mens det blæste over 20 m/sek.

Den 70 fods båd sejlede i 10. etape fra Kina mod San Francisco, USA, da uheldet indtraf. På videoen i toppen af artiklen, ser man hvordan Andrew Taylor bliver reddet.

Da han faldt i vandet røg han ned og ramte roret efterfølgende, men han havde ikke brækket benene, som man havde frygtet.

- Der var meget jeg lå og tænkte på, da jeg var i vandet, jeg koncentrerede mig om hvad jeg skulle gøre for at overleve. Mandskabet om bord gjorde alt det de kunne for at jeg måtte overleve. Der var flere gange at jeg tænkte på om jeg kom om bord igen, siger Andrew Taylor, da han var i San Francisco.

Den britiske sejler var nedkølet og udmattet da han endelig kom om bord.

Andrew Taylor er her en lettet mand i San Francisco.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader