Gå til hoved-indhold
Sandsugere er ved at ødelægge det maritime dyreliv i Øresund. Foto: WikipediaTur
Sandsugere er ved at ødelægge det maritime dyreliv i Øresund. Foto: Wikipedia

Sejlende protest mod sandsugning i Øresund

Firmaet NCC's kritiserede udvinding af råstoffer ved hjælp sandsugere i Øresund, har nu afstedkommet en protestsejlads til Christiansborg d. 28. marts.

Af katrine bertelsen |

Havbiologer, lystfiskere, erhvervsfiskere har længe protesteret mod NCCs sandsugning og ødelæggelse af Øresunds vigtigste fiske- og yngleområder: Disken, Lappegrunden og Tårbæk Rev.De mener, at sandsugningen i Øresund har taget overhånd.

- Al råstofindvinding i Øresund bør forbydes, hvis det maritime dyreliv ikke skal dø ud. Derfor vil vi fortsat gøre den almene befolkning og Christiansborg opmærksom på problematikken, siger erhvervsfisker Jesper Larsen.

Derfor er der d. 28 marts arrangeret en sejlende demonstration, mod råstofudvindingen i Øresund. I demonstrationen, der går til Christiansborg, har erhvervsfiskerne, Greenpeace, Verdensnaturfonden, miljøorganisationen ”Det Levende Havn”, mange lystfiskere og forskellige svenske organisationer meldt deres ankomst.

De mange forskellige organisationer ønsker et permanent forbud mod råstofudvinding i Øresund – akkurat ligesom svenskerne, der har fredet havbunden i Øresund.

Tidsplan for den sejlende demonstration d. 28. marts:

  • 11:00: Småbådene mødes udenfor Skovshoved havn og sejler ned til mødestedet udenfor indsejlingen til Københavns Havn.
  • 11:30: Erhvervsfiskere, småbåde mm. mødes samlet ved indsejlingen til Københavns havn, hvor vi i fælles protest sejler ind i havnen til Christiansborg og går i protestmarch videre.
  • Klokken 13:00: Alle sejlende og tilkørende samles ved Christiansborg i en fælles protest mod råstofindvindingen i Øresund.

Det er Naturstyrelsen, der har udstedt tilladelser til, at der må udvindes råstoffer i Øresund. Disse tilladelser blev givet tilbage i 2006-09, før der var krav om at miljøpåvirkningerne skulle undersøges.

Se mere på Facebookgruppen ”HJÆLP det maritime liv i Øresund”.

Kilde: Lokalavisen

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader