Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Billedet er ikke af omtalte kitesurfere. Arkivfoto

Kitesurfer død i Lillebælt

To kitesurfere - en far og hans søn - kom tirsdag i nød, da de var ude at surfe ud for Ørby Strand nord for Haderslev Fjords udmunding i Lillebælt.

Af Troels Lykke |

En helikopter fik i første omgang reddet dem begge i land, og de blev fløjet til Odense Universitetshospital. Men her blev den 60-årige mand erklæret for død kort efter ankomsten, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der er tale om en 60-årig dansk mand, der er bosat i udlandet, og hans 30-årige søn fra København.

Det skriver Ekstrabladet.dk

Sønnen opdagede fra land, at hans far havde fået problemer og ville ud for at hjælpe ham. Imidlertid kom sønnen selv i vanskeligheder og måtte opgive at komme faren til undsætning.

Politiet blev alarmeret klokken 12.19, og en helikopter blev sendt ud for at redde de to mænd. Sønnen blev samlet op på sit bræt klokken 12.45, og faren klokken 13.08, oplyser politiet.

Faren lå livløs i vandet, da han blev fundet.

De to mænd blev fløjet til Odense Universitetshospital, hvor lægerne imidlertid ikke kunne redde den 60-åriges liv.

Politiet kender endnu ikke årsagen til, at kitesurferen fik problemer.

Kilde: Ekstrabladet.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader