Skipper retter kritik af SOKs redning da 'Skibet' sank i Spodsbjerg

56-årige Peer Bonnemann, skipper på SKIBET, skriver nu beretningen til TSAs hjemmeside.  Minbaad.dk bringer også beretningen, efter aftale. Der handler om en sunken galease fra Aarhus. I starten af oktober sejlede båden fra 1880 fra Tyskland og skulle til København med 900 liter Riesling-vin, der gik tabt da båden sank i Spodsbjerg havn. Der var fem besætningsmedlemmer om bord:

Jeg har gjort mig mange tanker om sikkerhed efterfølgende. Redningsveste der ikke virkede og som blev flænset eller skåret over, at have en gummibåd, at have to vhf’er en stationær og en håndholdt (som os), flåder – nødlys på skibene til arbejdsbrug. m.m Peer, skipper på SKIBET.

Der er stillet mange spørgsmål efter de dramatiske begivenheder, hvor uheldene kom efter hinanden i en strid strøm. Hvordan skal der handles? Hvordan kan og skal der hjælpes, når nogen er i nød? Hvordan pådrager man sig et ansvar, når man hjælper nogen i nød?

Her tages der ikke stilling, men da disse begivenheder er så egnede til eftertanke og oplysning om ret og pligt, bringer TSAs hjemmeside derfor efter aftale Peers beretning om dagens og nattens hændelser fra start til slut.

Vi håber efter indhentning af informationer fra kompetente fagpersoner i forsikring, redning og navigation at holde et medlemsmøde, hvor der så vidt muligt kan gives svar evt. ved medvirken af fagfolk Jørgen, webmaster

Her er Peers beretning:
Besætningen står op, spiser morgenmad og drikker kaffe. Herefter bruges morgen og formiddag på at rydde op, gøre søklart under dæk, tjekke lasten, klare dæk og eftergå alt, der er surret. (bl.a. 900 liter vin, red.)

Vi tjekker også olie på maskinen og dens gear. Inden vi sejler gennemgår vi den planlagte sejlrute, kigger vejrmeldinger og snakker med lokale. Da vi er parat sejler vi til diesel pumpen og bunkrer op.

Første ben af dagens sejlads var bøje sejlads ud af Nakskov Fjord, Da vi kommer ud af sejlrenden og på åbent vand, sætter vi fokken og mesanen. Der er lidt sø, men skibet bjærger sig godt.

Vores kurs var nord, nord øst og med afdrift går vi som planlagt til midtfarvands afmærkningen mellem Tårs og Spodsbjerg. Herefter går vi mod nord til bøjen ved Onsevig, hvorfra vi går til midtfarvands afmærkning, som er på højde med Vejrø.

På vej op til bøjen bjærger vi fokken og går for mesan og motor det sidste stykke. Lige inden vi skal til at gå ned igennem sejlrenden imellem Fejø og Lolland, flækker mesanfisken på forsiden. Vi bjærger hurtigt mesan sejlet og får surret masten, så den holdes på plads.

Motor sætter ud

Netop som vi har fået sikret mesanen, sætter motoren ud og er ikke til at starte igen. Vi vælger derfor at vende Skibet og gå tilbage mod vores udgangspunkt.

Vi sætter fokken med reb og lænser med vinden tilbage. Da vi ligger ud for Tårs og den sydlige vindmøllepark, vælger jeg at ligge underdrejet.

Det bliver aftalt med Dansk Fartøjsforsikring A/S www.dfff.dk tlf. 9631-8585 at iværksætte en almindelig bugsering. Lyngby radio kontaktes for at gennemføre proceduren. Vi fik meddelelse om at deres skib i Spodsbjerg ikke kunne klare opgaven.

Lyngbyradio vender tilbage og meddeler, at det bliver Freja, kystredningsskibet, der ligger i Ærøskøbing, der er sat på opgaven, da båden i Spodsbjerg ikke kan klarer opgaven.

Beretning fortsætter under billedet.

Skibet i Spodsbjerg Havn. Læs mere om det her Foto: Peer Bonnemann Larsen

Da de kom frem omkring midnat havde vi ligget godt 5 timer underdrejet på stort set samme sted. Freja kontakter os over vhf og meddeler, at de vil gå rundt om os og se, hvordan vi ser ud. Der klargøres kasteline på Freja. Den bliver kastet over til os, da de passerer i tæt afstand.

I kastelinen er fastgjort en mellemline inden slæbelinen. Vi fastgør slæbeline og det meddeles at de vil slække 200 meter ud på den. Vi melder klar på Skibet.

Slæbelinen taber de på Freja, det meddeles fra broen at de har et lille problem med slæbelinen – jeg siger over vhf, at selv den bedste kan fejle - der sættes livbåd i vandet for at samle den op igen. Det tog et stykke tid.

Vel hægtet fast i Freja og deres livbåd på plads i agterenden er vi under træk. Der laves en omsvajning og kursen sættes mod nord. Vi fik at vide over vhf, de ville tage os til Korsør, 25-30 sømil.

Med udsigt til mere blæst, hvilket ikke huede mig. Med et træt og koldt mandskab forespurgte jeg til broen på Freja, om der var et alternativ.

Trække os til Spodsbjerg

De ville kigge på det - et stykke tid efter meddelte de, at de ville trække os til Spodsbjerg til industrihavnen. Jeg takkede og accepterede efter, at jeg havde kigget på vores 10 år gamle plotter og kunne se, hvad der var i vente.

For mig at se: ind i havnen hårdt til styrbord i svajebassinet og vi var i læ. Der justeres hastighed over vhf, idet vi bliver trukket med 5 til 5,4 kn i medsø. Ca 300 meter fra molen blev vi trukket rundt, deres livbåd blev sat i vandet, og det blev meddelt, at den skulle trække os ind i havn. Vi skulle løsne slæbelinen og gøre mellemlinen fast så livbåden kunne trække i denne.

Vi gav los i en fornemmelse af stigende vind og ca 1½ m bølger. Der blev knoklet med deres bette båd, for at få linen i den rigtige længde. Vi blev fastgjort og kom under kontrol og slæb igen.

Til min overraskelse søgte de mod færgelejet, hvor Broen på Freja fortalte, at vi skulle dreje hårdt til bagbord, når vi kom ind ved det sydlige moleanlæg. Vi fik bugseringslederen ombord på ”Skibet” og de begyndte at slæbe.

Kontakt til bådfører var ikke tilstede. Der var en råben og skrigen på livbåden. Det virkede, som det var uden en plan, og en vis form for panik, da de så hvor lidt plads, der var bag det sydlige anlæg.

Stævn brager ind i betonhjørnet ved færgelejlet

Vel næsten inde bag dækmolen gik der kludder i det, da deres båd ikke kunne holde os mod vinden og bølgerne. Styrmanden forsøgte at dreje rundt og skubbe ”Skibet” mod kajen.

Dette gik ikke, da han skubbede for langt agterud, så ”Skibet” trak til styrbord med stævnen, hvorved at stævnen/klyverbommen bragede ind i betonhjørnet ved færgelejet.

Derefter svingede "Skibet" bagbord side ind mod stensætningen, og redningsbådens motor gik ud, DEN KUNNE IKKE STARTES igen, hvilket skabte kaos på livbåden og hos den ledende redder, der var blevet sat ombord på ”Skibet”.

Mens vi lå op af stensætningen, fik vi at vide, at vi skulle gøre os klar til at hoppe i vandet. - Med udsigt til at blive knust mod et færgeleje, af jern og beton, gjorde jeg og Marianne det klart, at det skulle vi ikke.

I/på Færgelejet var der et arbejdssjak, der stod for reparation af kajanlægget, en af deres folk, (Huddi), var vaks med sin gravko og fik livbåden trukket væk, det var tydeligt, at planen var, at der skulle tovværk over på kajen, så vi kunne trækkes væk fra stensætningen af gravkoen.

Der var noget bøvl med deres livbåd, og i alt dette mens vi stille og roligt klargjorde tovværk, blev en af redningsfolkene kørt ned og kom til skade med foden.

Dette flyttede alt fokus fra Skibet, til det der skete på land. Den ledende redder stod som forstenet og betragtede dette, han bad først Jacob om at ringe til alarmcentralen. Da Jacob ikke havde strøm på mobilen, gjorde Thea dette på fordækket af Skibet, der var ved at blive smadret godt og grundigt mod stensætningen.

På dette tidspunkt meddeler jeg den ledende redder, at jeg overtager - og beder ham om at forholde sig i ro. Jeg går til mesanen - løsner skødet til bommen og slækker den helt ud.

Marianne har set, hvad jeg er i gang med, og hun surrer den til staget, så den er fast - de andre på "Skibet" ved præcis, hvad de har med at gøre - uden snak handles der.

Der skabes sikker passage til agterdæk alle komme der ned – jeg prøver at komme på land ved at gå armgang over i bommen, når der er lille pause i den hårde sø, der slå mod Skibets skibsside.

Kommer i land

Vel ovre, kommer Jacob på land. Den næste er Marianne, der glider og trækkes ned mod skibssiden. Jacob får fat i hende og trækker hende i land. Samtidig med dette er Thea på vej over dirigeret af mig og til sidst kommer Christian. Den ledende redder står på Skibet og bliver af Jacob hjulpet i land.

Vel på land overtager Christian opkaldet til alarmcentralen og får rekvireret det nødvendige beredskab – lægevogn, ambulance m.m. Politiet kommer til stedet og forsøger at få overblik. Der er en anden havnearbejder - makkeren til Huddi, der står standby, men som ikke kommer i aktion.

Han er rystet over den måde søværnet behandler situationen på. Den ledende redder spørger, om vi klarer den, om der er nogen, der er sjokket og skal have hjælp. Der er ankommet to frivillige (koner) med tæpper. Dem har Thea fået over sig. Thea begynder at græde og ryste.

Vi er alle våde, men ved godt mod, forholder os meget rolige og stadig undrende over det Søværnet gjorde. Vi lå lige uden for indsejlingen til industrihavnen og bliver trukke ind i færgelejet.

Vi forstår det ikke. Med den bærbare vhf, jeg har på mig, kan jeg ikke få kontakt med Freja. Jeg hører over ledende redder`s radio, at Freja bliver ude og afventer.

Da er det først, alvoren går op for dem, og at deres livbåd ikke komme ud og sejle. De to tilbageværende skal tage en taxa til Korsør, da det er dér Freja sejler op. Deres opgave er færdig får vi at vide.

Noget forkomne kommer vi over i færgeterminalen. Ledende redder, indsatsleder og to politifolk er tilstede. Indsatsleder har skaffet et hotelværelse til os, som vi kan blive kørt til når vi er klar.

Ledende redder meddeler, at hvis vi har brug for hjælp, psykisk første hjælp er han vores kontakt person ( jeg ved stadig ikke, hvad han hedder - har ingen kort på ham - mobil nr eller andre oplysninger). Han er udlært snedker og kender til træ og nu i søværnet.

Vi får oplyst at deres opgave er færdig vi er i land og det er det. Bådføren og ledende redder er klar til at tage en taxa til Korsør. - jeg er undrende og siger det: ” hvad med deres båd og vores skib skal det ikke sikres”. De er færdige og har løst deres opgave.

Vi bliver rost

Vi bliver rost meget for vor (professionelle) måde at handle på. De kan se, at vi havde udstyret i orden: bl.a. at der lå veste i bassinet med lys i. Er rystet og jeg anmoder politifolkene om at optage rapport om dette.

Hvilket de nikker til, men siger også, at deres opgave er at holde tjek på det i land - ikke andet.

Indsatslederen har kontakt til en forsikringsleder (Morten) som er mellemmand for at klarer akutte ting bl.a. at sikre vi kommer på hotel – Politi og indsatsleder kører os til hotellet.

Vi har ingen telefon – kan ikke komme i kontakt med pårørende – før op på formiddagen.

Hotel mutter er virkelig sød og omsorgsfuld, vi får værelser over for hinanden, noget varmt, ostemadder og ild til noget tobak. Jeg gennemfører en snak/analyse af de ting, der er sket i løbet af dagen, en runde på hvordan vi har det.

Om der var noget vi kunne have gjort anderledes. Denne indledende snak kan jeg i dag se har hjulpet os videre

Over middag efter at have sovet et par timer, er vi på havnen igen. Vi bruger hele eftermiddagen på at bjærge vores ting fra færgelejet.

Får god støtte i form af kaffe og god snak med de havnearbejdere, der er derude, samt lokale folk. Huddi og hans makker er imponeret over den ro vi havde om natten, og hvor målrettet vi var i vores gerning på skibet og i land.
Kl 1700 tager vi en taxa til Aarhus. Skiltes med aftale om, at kører der ned igen i morgen kl ca 08

Redegørelse af
Peer Bonnemann Larsen

FORSVARET AFVISER KRITIKKEN I EKSTRA BLADET:

Presseofficer Jesper Duevang Rasmussen fra Forsvarets Operationscenter-Redningstjenesten ( tidl. SOK ) afviser, at der er blevet begået fejl i forbindelse med bjærgningen.

- Det er ganske korrekt, at motoren på gummibåden går ud. Båden bliver ramt af en skæv sø. Det er uheldigt, men det hvad der sker når man er til søs.

Skipperen om bord på galeasen blev tilbudt at blive trukket til havnen i Korsør, men det ønskede han ikke. Han ville ind til Spodsbjerg Havn og det accepterede vi så.

- Han siger, at man skulle ind i industri-havnen og ikke færgehavnen, hvor vinden og søen var langt kraftigere?

- Jeg har ikke et kort foran mig her, så det kan jeg ikke udtale mig om.  Men under alle omstændigheder har redningsaktionen bevirket, at vi undgik en regulær sø-ulykke, hvor vi skulle have koncentreret os om at redde menneskeliv.

Galeasen drev rundt uden motorkraft i blæsevejr midt om natten. Jeg har helt tillid til de beslutninger, som blev truffet om bord på Freja, siger Jesper Duevang Rasmussen til Ekstra Bladet.

Skibet ligger på bunden af havnen i Spodsbjerg. Til højre ses SOKs RIB. Foto: Peer Bonnemann Larsen