Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Køstner før ræs i Oman: God start det vigtigste

SAP-holdet fra Aarhus fører i Oman i Extreme Sailing Series, følg det live fra kl. 12.30. Her er co-skipper Rasmus Køstners fokus-ord torsdag morgen.

Af Troels Lykke |

Intensiteten stiger i dag når Stadium Racing formatet starter i Extreme Sailing Series. Halvvindsstarter og korte baner gør sejladserne mere krævende, og positionering samt bådfart bliver mere afgørende.

- Resultaterne fra i går er blot første skridt på vejen. Der venter os fortsat hårdt arbejde for at opnå et godt resultat her i Oman, siger co-skipper og taktiker på SAP Extreme Sailing Team, Rasmus Køstner fra Muscat, Oman, og fortsætter.

- Vi har været konsistente med vores forberedelser og procedure på holdet. Vores stringente forberedelser inden dagens sejladsformat giver os forhåbentligt et godt udgangspunkt, så vi kan holde hovedet koldt på banen i dag.

Rasmus Køstner mener at de har et meget kompetativt hold, så de vil gøre alt, hvad de kan, for at sikre gode resultater igen i dag.

- Vi er meget motiverede til at levere gode resultater her i Oman.

Hovedfokus for holdet i dag bliver at komme ud af starterne med god fart, vælge de rigtige spor op af banen og kæmpe videre uanset hvad der sker.

- Vores bådfart virker lovende og vi føler, at vi matcher de bedste hold rundt på banen. Vi er meget taknemmelige for det store arbejde vores bådskaptajn Conde del Mare har lavet på båden hen over vinteren, slutter Køstner.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader