Gå til hoved-indhold
Wallén Racing vandt M32 Gold Cup i Miami, og er også blandt favoritterne til M32 Cup i Skandinavien. Foto: Jan SöderströmKapsejlads
Wallén Racing vandt M32 Gold Cup i Miami, og er også blandt favoritterne til M32 Cup i Skandinavien. Foto: Jan Söderström

M32 Cup sejles i Göteborg – start i morgen

I morgen tages der hul på M32 Cup. Serien starter i Göteborg med fem både. Det er ikke lykkedes at få danske deltagere, men man håber på flere både i løbet af sæsonen.

Af katrine bertelsen |

I morgen går det løs i Göteborg, og denne gang skal der sejles midt i byen ved Lindholmen. Det er udelukkende svenske både der deltager, men ifølge svenske Blur.se skyldes det til dels, at det er svært at skaffe både.

Lige nu er der syv både i produktion, men da amerikanerne har taget M32 til sig, skal en del eksporteres ”over there”. Men arrangørerne håber på, at et par nye teams kan nå at være med i løbet af sommeren.

Til første etape sejler fem teams, alle svenske.

  • Fredrik Lööf, Starbåds-sejler med adskillige OL bag sig. Lööf har vundet to bronzemedaljer og en guldmedalje til OL.
  • Mattias Rahm, verdens-mester i europajolle, OL-sejler i 470, og med Americas Cup erfaring.
  • Wallén Racing, med Hans Wallén ved roret. Han er en meget erfaren sejler i bl.a. Drage, Starbåd og Soling med OL-medalje. Teamet vandt det første M32 Gold Cup i Miami.
  • Klabbe Nylöf, en erfaren sejler med bl.a. Whitbread Round The World Race og Volvo Ocean Race med i bagagen.
  • Speak@raceteam med Nicklas Dackhammar ved roret. Han er tidligere 470-sejler.

M32 Cup 2014 starter som sagt i Göteborg onsdag, herefter er der fire etaper i hhv. Oslo, Malmø, København og Stockholm, hvor finalen skal sejles.
Det bliver KDY der står for løjerne i København, hvor M32 skal sejles samtidig med Royal Ocean Cup.

Du kan se tidsplaner, teams og meget mere på M32 Cups hjemmeside.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader