Gå til hoved-indhold
Finn 'Beton' Jensen er i år fyldt 60 år, til dagligt er han Team Danmark cheftræner i Aarhus og tager sig særligt af Nacra 17-sejlerne. Foto: Flemming Ø. PedersenKort Nyt
Finn 'Beton' Jensen er i år fyldt 60 år, til dagligt er han Team Danmark cheftræner i Aarhus og tager sig særligt af Nacra 17-sejlerne. Foto: Flemming Ø. Pedersen

Finn ”Beton” Jensen nomineret til Team Danmarks Talentpris 2014

Trænerlegenden Finn "Beton" Jensen fra Aarhus er valgt som én ud af tre kandidater til at modtage Team Danmarks Talentpris 2014.

Af Troels Lykke |

Få trænere i Danmark har gennem årene stået bag SÅ mange medaljer og mesterskaber til dansk idræt som Finn "Beton" Jensen.

Hans utrættelige indsats og knivskarpe blik for at udvikle unge sejlere til kommende stjerner bliver nu honoreret med en indstilling til Team Danmarks Talentpris 2014, skriver sejlsport.dk  

I begrundelsen skriver Team Danmark:

"Finn ”Beton” Jensen, kraftcentertræner i Dansk Sejlunion (nomineres) - for at være en helt central inspirator i udviklingen af talenter i dansk sejlsport.

Finn ”Beton” Jensen er en institution i dansk sejlsport. Han har bl.a. udviklet Diplomsejlerskolen, som er en af grundstenene i sejlsportens aldersrelaterede træningskoncept, og han har været involveret i næsten alle danske OL- og VM-medaljer i de olympiske bådklasser siden starten af 1990’erne.

Finn ”Beton” Jensen er lige engageret, hvad enten det er elitesejlere på vej mod OL eller 10-12-årige talenter, der skal lære at bomme. Og han er populær og vellidt både for sine menneskelige værdier og for sine faglige kompetencer."

Talentprisen uddeles ved DR Sportens "Sport 2014"-show i Boxen i Herning den 10. januar 2015.

Her kommer Finn "Beton" op mod to andre og tilsvarende stærke kandidater - henholdsvis Lars Haunstrup Bach, talentudvikler i Herning Ishockey Kklub, og Preben Nørgaard, ungdomstræner i Solrød Strand Badmintonklub.

"Jeg er meget glad for, at vi ved årets store sportsgalla ”Sport 2014” kan uddele Team Danmark og Dansk Supermarkeds Talentpris til en af de talentudviklere, der i hverdagen skaber talenter i verdensklasse,” siger Team Danmarks direktør Michael Andersen i en pressemeddelelse fra Team Danmark.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader