Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Flaskepost drev 18.500 km og blev fundet syd for Australien

Her er den maritime version af historien om at finde en nål i en høstak, fortæller Fyns Amts Avis’ Søsiden-redaktør, Søren Stidsholt Nielsen.

Af Troels Lykke |

Historien begynder på verdens største sejlskib, den russiske Sedov. For et par år siden rundede firmasteren det legendariske Kap Horn, sydspidsen af Sydamerika.

Foruden besætning og kadetter var et antal medsejlende gæster om bord. Blandt dem Irek Karimov fra Rusland, Theo Wetselaar fra Holland og Kimmo Lankinen fra Finland.

Tre gode folk, som delte kahyt med eneste dansker om bord, Fyns Amts Avis’ Søsiden-redaktør, Søren Stidsholt Nielsen.

Det skriver Fyns Amts Avis. Se billeder

Kap Horn nærmede sig den 26. september 2012. De tre kahytkammerater fik ideen at udkaste en flaskepost.

Om bord på Sedov udleveres gratis kildevand i halvliters, tynde plastflasker med Mærsk-blå skruepropper. Sådan en blev valgt, etiketten blev kradset af og en seddel med position, navne, telefon og mail-adresser i Holland, Rusland og Finland blev skrevet.

Dollarseddel i flaske

Og så kom den næste gode ide:

- Vi lægger en dollarseddel ind i den. Så bliver flasken lagt mærke til og samlet op, hvis den bliver fundet, lød det kloge ræsonnement.

Ude på Sedovs agterdæk var vi flere, - bl. a. Søsidens udsendte, - der ikke kunne tilbageholde godmodig mobning efter at den lille flaske var dumpet i verdenshavet.

To år er nu gået. Og de fleste af os havde fortrængt søsætningen af flaskeposten den dag ved Kap Horn.

Lige indtil... Ja, lige indtil Kimmo i Finland for nylig modtog en mail fra en Chris Howard:

- Jeg har fundet en flaske ...!

Han, finderen, er naturplejer på en ø så øde og så langt væk, som næsten tænkes kan. Udstedets navn er Macquarie Island. Klippeøen har samme langstrakte form som Langeland, er omkring halvt så stor og ligger mellem New Zealand og Antarktis.

Bortset fra medarbejdere på en såkaldt subantarktisk naturstation og kolonier af kejserpingviner og søelefanter, er øen ubeboet. Nærmeste civilisation er Tasmanien. Afstand: ca. 1500 km.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader