Signe: Dyrt ophold i Annapolis

I de tre måneder, hvor vi lå stille i New York, havde vi befriende få problemer med båden og havde derfor lykkelig glemt, hvordan det egentlig er at være bådejer, men nu har virkeligheden ramt os igen – og Henrik har brugt den sidste uge med vores ellers meget pålidelige 28 h Volvo Penta motor!

Efter en dyr sommer i New York havde vi besluttet os for at spare på marinaerne, men da vi ankom til Annapolis lagde vi os alligevel i en marina, da vi gerne ville have adgang til et varmt brusebad og en vaskemaskine, efter al vores sengetøj blev gennemblødt af saltvand på turen ned.

Marinaen vi havde valgt, viste sig at være dyrere end normalt pga. bådudstillingen, men vi besluttede os alligevel for at blive en enkelt nat, (der blev til to nætter), og så lægge os ud for anker.

Da amerikanerne bruger 110 V i stedet for 220 V, kan vi ikke gøre brug af den strøm, som er på broen, hvorfor vi er afhængig af sol og vind for at holde strøm på vores batterier.

Efter to dage uden hverken sol eller vind, var det tid til at løbe motoren - og så ville motoren ikke starte!

Efter mange timer med hovedet i motorrummet, fandt Henrik frem til, at der måtte være noget, der blokerede dieselindtaget, da vi kunne få motoren til at løbe ved at lave en separat tank.

Henrik plejer selv at kunne lave ting, men denne gang turde han ikke, da vores aquadrive skulle skilles ad for at komme til tanken.

Og hvis det var worst case scenario, så skulle båden på land og skæres op, da tanken sidder under først et lag glasfiber og så motoren oven på. Vi var ikke glade bådejere! 

Alt dette skete selvfølgelig på en lørdag med den efterfølgende mandag som en helligdag – og i en dyr marina! Men heldigvis også i Chesapeake Bays sejlsportscenter, som vrimler med bådreparatører.

Allerede tirsdag fik Henrik fat i en mekaniker, og den gode nyhed var, at det kunne laves på stedet, men den dårlige nyhed blev, at hvad Henrik havde troet/håbet kun skulle tage en mekaniker en time, tog en mekaniker halvanden dag samt en ny pumpe.

Det viste sig, at det ikke kun var dieselindtaget i tanken, der var blokeret, men at pumpen som følge af blokeringen i tanken var knækket og ikke kunne suge diesel op. Det blev et meget dyrt ophold i Annapolis!

Men heldigvis gjorde vi ikke ingen dyre investeringer på bådudstillingen, og vi er nu på vej mod Washington D.C. med en motor, der virker! 

Signe

Annapolis Boat Show anses for at være den mest populære bådudstilling i USA. Her er Jimmy Cornells nye båd, som var udstillet i Annapolis. Jimmy Cornell var sejlet til Annapolis i samme dårlige vejr som os, og han kunne fortælle, at hans plan er at sejle igennem Panama kanalen og ud i Stillehavet sidst på vinteren næste år - på trods af sine nu 74 år!

Uden vind, sol eller motor blev vores batterier hurtigt tappede, men Henrik lånte en batterilader af marinaen, som reddede vores batterier og maden i fryseren.

Staten Maryland er Crab Country. Her får jeg en crab cake på Annapolis Boat Show.

Lørdag aften blev jeg vraget til fordel for en 30 år gammel motor.