Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Hvilket Volvo Ocean Race-hold, som Dirk de Ridder er i kontakt med, er pt. uvist.

ISAF udelukker måske Dirk de Ridder i fem år fra sejlsport efter AC45-snyd

Den 41-årige hollænders sejler-karriere ligger i ruiner. Kontrakt i Volvo Ocean Race på 2,8 mio. kroner må måske aflyses for den tidligere Oracle-sejler. Anonyme ISAF-folk taler ud.

Af Troels Lykke |

America's Cup sejler Dirk de Ridder tager sandsynligvis hele skraldet for snyd med Ben Ainslies AC45 katamaran i Amarica's Cup i 2013, hvor Oracle Racing Team efterfølgende blev straffet med point og en stor bøde.

Det skulle være en jury i ISAF, der have taget beslutningen, lyder det fra to personer, der skulle have kendskab til den kommende dom.

De skulle have talt med The Associated Press, såfremt de kunne forblive anonyme. Det er dog muligt at the Court of Arbitration for Sport overtrumfer ISAFs dom over hollænderen.

Men føres dommen ud i livet betyder det, at den 41-årige de Ridder er udelukket for America's Cup i 2017 og at han må sige nej til en Volvo Ocean Race-kontrakt på 500.000 USD, hvilket svarer cirka til 2,8 mio. danske kroner.

Det skriver The Republic

De Ridder siger fra en e-mail hjemme fra Holland at han ikke kan kommentere på sagen.

Jerome Pels, sekretær for ISAF,  vil ikke han kommentere på sagen, hvor også to newzealændere, grinder Matt Michell og landmedarbejder Andrew Walker har været involveret, men ifølge Yachting New Zealand, skulle de ikke straffes yderligere.

Russell Coutts, CEO of Oracle Team USA, nægter også at kommentere Ridders sag. Han sagde dog følgende på facebook i sidste uge.

"The ISAF jury appeared to be on a crusade to 'save the America's Cup' and I believe they may have allowed that belief to cloud their judgment."

Tidligere ISAF-boss: For hård straf

Paul Henderson, tidligere ISAF præsident fortæller til AP fra sit hjem i Toronto, at han aldrig har hørt om så hård en dom.

- Hvis du er Ben Johnson og har vundet en guldmedalje og du er taget for doping så er du kun udelukket for to år, forklarer Henderson.

Henderson mener at de Ridder-sagen skal blive hørt af sportsdomstolen CAS.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader