Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Fotos: Shane Smart/Volvo Ocean Race
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Vestas bjerget fra revet – på vej mod Mauritius med Mærsk

I løbet af natten er Team Vestas Wind blevet bjerget fra revet hvor det d. 29. november hamrede ind i med 19 knob. Se fotos fra bjergningen.

Af katrine bertelsen |

Team Vestas Wind båd er bjerget fra revet – beskadiget – men i ét stykke. Shorecrewet var i stand til at få båden over lagunen i morges ved højvande, og båden kunne trækkes lige ud af lagunen

Det er Team Vestas Wind shore manager, Neil "Coxy" Cox, der står i spidsen for bjergningen.

– Jeg sidder her og solen er lige forsvundet i horisonten, siger han på en knitrende forbindelse fra en Inmarsat iSat phone og fortsætter. – Og det skib, vi lige har lastet på er formentlig omkring syv eller otte miles væk fra os nu, fortæller han til Volvo Ocean Race-hjemmesiden

Det er et Mærsk skib, der har fået båden om bord. Hele operationen tog ca. tre timer, ovenpå tre dages forberedelser på revet.

– Mærsk skibet var ikke engang en kilometer væk fra hvor vi var - og det dukkede op ved 14. tiden, og Team Vestas Wind var om bord kl. 17, fortæller Neil "Coxy" Cox.

Der venter nu 28 timers sejlads tilbage til Mauritius, derfra skal båden transporteres til Malaysia og derefter til en destination i Europa, der endnu ikke er bekræftet.

Men hvad venter Teamet? Coxy er stadig forsigtig – men håbefuld.

– For en uge siden var lyset for enden af tunnelen ved at blive mindre og mindre, men det, at vi har været i stand til at hente båden på revet, så lysner det, siger han.

– Jeg har ikke tænkt mig at sige, at det er fantastisk, men det er første springbræt, og det er nok til at tænde håbet og arbejde hårdt for at sætte tingene på plads igen, slutter Coxy.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader