Gå til hoved-indhold
Der er få pladser tilbage på land i Vedbæk. Havnen er ved at blive renoveret. Foto: vedbaek-havn.dkHavne
Der er få pladser tilbage på land i Vedbæk. Havnen er ved at blive renoveret. Foto: vedbaek-havn.dk

Havnepriser ved vinteropbevaring

Det er ikke nemt at finde plads til båden på land. Vi tager pulsen på nogle havne i hovedstadsområdet, og kigger også på priser.

Af katrine bertelsen |

Mod syd, i Køge bugt, er der pladser, men tæt på København begynder det at knibe med pladser på land. En plads i vandet er meget nemmere, men så kan det knibe med plads til sommer.

Nogle havne kræver medlemskab af den lokale klub, og nogle kommuner kræver at man bor i den pågældende kommune.

Vedbæk Havn

I Vedbæk Havn kræves hverken medlemskab af en klub, eller at man bor i Rudersdal kommune. Havnefoged Tom Olsen fortæller, at det kniber med sommerpladser i havnen.

En vinterplads på land koster bådens længde x bredde x 235 kr. Beløbet er inkl. moms. Men der er ikke mange pladser tilbage.
Kan man leve med at have båden i vandet vinteren over, koster det – for en båd mellem 2,75 – 2,99 m i bredden – 3.350 kr.
Havnen er pt. ved at blive ombygget/udvidet.

Taarbæk, Hellerup og Skovshoved

I både Lyngby-Taarbæk og Gentofte kommune er det stort set umuligt at få plads. Det kræver, at man bor i den respektive kommune, og ventetiden er mellem 20 og 30 år. Det vil sige at Taarbæk, Hellerup og Skovshoved Havne er udelukket for de fleste. Skovshoved Havn er pt. ved at blive ombygget/udvidet.

Svanemøllehavnen

Der er ikke noget krav om, at man bor i Københavns kommune. Men vil man have båden på land, skal man være medlem af en af de tre klubber i Svanemøllehavnen: Sejlklubben Sundet, Kjøbenhavns Amatør sejlklub eller Øresunds Sejlklub Frem, der råder over vinterpladsen. Det er klubberne der fordeler pladserne og bestemmer prisen. Ønskes båden på land om vinteren, skal der rettes henvendelse til de respektive sejlklubber.

En plads i vandet vinteren over koster – for en båd der måler mellem 250-299 cm i bredden – 2.460 kr. Man kan også leje plads i vandet på månedsbasis, så koster det 810 kr pr. måned.

Vi ville gerne have spurgt både Kastrup, Sundby og Lynettehavnen, men der var ingen der svarede. 

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader