Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Ida Marie Baad og Marie Thusgaard er på 3. plads. Foto: Mick Anderson/sailingpix.dk

Ida og Marie i top 3 trods disk i Hyeres

Ida Marie Baad og Marie Thusgaard er højest placerede danske besætning efter to dages sejladser ved World Cup i Hyeres. Warrer og Lang er på 19. plads. Rindom fremme i Laser Radial.

Af Troels Lykke |

En diskvalifikation i første sejlads blev fulgt op af en 5. og en 4. plads i de to følgende sejladser, dermed holder de danske 49erFX-europamestre Ida Marie Baad og Marie Thusgaard sig fremme på en samlet tredjeplads, viser resultatlisten.

Maiken og Anne-Julie Schütt fortsætter de gode takter fra Mallorca – og ligger lige nu på en samlet syvendeplads efter en lidt svingende dag med en 4-19-9 serie.

I Laser Radial er Anne-Marie Rindom fortsat bedste dansker som samlet sekser. Sarah Gunni lavede to gode sejladser med placeringer som 3 og 6, det skriver Dansk Sejlunion på sejlsport.dk

Læns afgørende i dag
”Jeg startede ikke så godt, men var den hurtigste på kryds. Desværre var min fart på læns ikke særlig god, og det var dér, sejladserne skulle vindes i dag,” skriver hun i en Facebook-kommentar. Samlet er Sarah Gunni nummer 13.

I 49er har Jonas Warrer og Peter Lang svært ved at finde rytmen. En samlet 19. plads efter seks sejladser er det skuffende udbytte for danskerne, der ellers lagde flot ud med en 3. plads i dagens første sejlads – for dernæst at falde ned som 10 og 17 i de to næste.

I Nacra 17 er både Allan Nørregaard-Line Just og Lin Ea Cenholt-Anders Thomsen kommet fornuftigt fra start med samlede placeringer som henholdsvis 15 og 22 efter foreløbigt seks sejladser.

I Laser er OL-sejleren Thorbjørn Schierup med i World Cup-sammenhæng for første gang i år. Samlet er han nummer 54 efter fem sejladser.

Rindom og Gunni klarer sig godt i Hyeres. Foto: Mick Anderson/Sailingpix

Warrer og Lang er på en uventet 19. plads. Foto: Mick Anderson/Sailingpix

Motor
content-loader
content-loader
content-loader