Gå til hoved-indhold
Italieneren Riccardo Simoneschi holder førstepladsen i Melges 24-klassen i Kiel. foto: okpress/Kieler WocheKapsejlads
Italieneren Riccardo Simoneschi holder førstepladsen i Melges 24-klassen i Kiel. foto: okpress/Kieler Woche

Melges 24 i Kiel: Endelig sejladsvejr

Efter en søndag og en halv mandag på land kom Melges 14 klassen igen på vandet mandag eftermiddag. Vinden var løjet – men det blæste stadig godt – og klassen fik tre sejladser.

Af katrine bertelsen |

Efter lørdagens mastehavari på Jesper Bendix båd, lykkedes det teamet at finde en mast i Aarhus, og bruge søndag og det halve af mandagen på at få den hentet og monteret. Det gav pote, og Jesper Bendix og besætning fik sejlet sig op på en femteplads efter mandagens tre sejladser.

Kim Kristensen og besætning holder 2.pladsen med kun 3 points forskel op til italieneren Riccardo Simoneschi, der indtil videre har sejlet yderst stabilt og sikkert.

DEN 358 med Thomas Sørensen ved roret er taget hjem, da gevindet til forstaget var kaput.

Marc Wain og Wain Racing Team ligger på en 9.plads efter en del besværligheder mandag.

- Vi hang fast i et af mærkerne i dagens anden start, men fik alligevel sejlet os op på en 15.plads fortæller Marc Wain.

Holdet blev også rodet ind i en mindre kollision ved topmærket, og knækkede et rorbeslag.

- Vi knækkede en 10 mm bolt, så roret var noget slasket på løberen, siger Marc med et grin, men vi er OK tilfredse med en samlet 9.plads.

Holdet håber, at få taget lidt revanche tirsdag, men vejrudsigten lover ikke megen vind, til gengæld bliver det vådt.

Se resultaterne i Melges 24-klassen til Kieler Woche her.

Baneleder Troels Wester-Fischer har sendt dette billede hjem, som et øjebliksbillede på mandag formiddag. Det ligner grangiveligt en udsættelse!

Motor
content-loader
content-loader
content-loader