Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jena og Katja tog lovende andenplads i Kiel. Arkivfoto: Troels Lykke

Dansk antiklimaks i Kiel: Andenpladser i 49erFX og Nacra 17

To danske hold førte Kielerugen, men efter medal race, røg de en placering ned. Det nye hold Lin Ea Cenholt og Christopher Thorsell tog lovende 9. plads i Nacra 17. Warrer/Thomsen uden for top 10.

Af Troels Lykke |

Ligesom i 49erFX, så glippede det også i Nacra 17 med at forsvare en dansk førsteplads gennem finalen.

Allan Nørregaard og Line Just lå før det enlige Medal Race i føring, men ifølge trackingen blev den italienske besætning med Bissaro og Sicouri belønnet for at søge i modsatte side af de fleste øvrige ved starten.

Ved første topmærkerunding var italienerne forrest, og selv om de undervejs mistede føringen, så kom de tilbage på sidste læns og vandt sejladsen.

Allan Nørregaard og Line Just lå midt i feltet hele vejen og sluttede på en 5. plads, skriver sejlsport.dk

Med dobbelte point i finalen kunne italienerne hente otte point på den danske båd - nok til at overtage den samlede sejr i Kieler Woche.

Andenpladsen er dog stadig et opmuntrende resultat for Allan Nørregaard og Line Just.

Det samme kan i høj grad siges om Lin Ea Cenholt og Christopher Thorsell, som i deres første start sammen kvalificerede sig til Medal Race, hvor kom i mål som nummer 7. Samlet slutter de på på en 9. plads.

I Finnjollen var Mads Bendix med i sit første Medal Race. Det blev til en 9. plads i finalen. Samlet slutter Bendix på en flot 8. plads i Kiel.

49erFX sølv

49erFX-klassen afgjort via tre rappe finalesejladser afviklet på en bane i "theater style".

De to danskere havde ikke nogen vellykket dag i det nordtyske med tre placeringer som 5, 4 og 9, skriver Dansk Sejlunion på sejlsport.dk

Endnu vigtigere - de sluttede hver gang efter en af de nærmereste konkurrenter, den spanske båd med Echegyan og Betanzos (3, 2, 7). 

Før det sidste af de tre sejladser var de to både helt lige. Og det så godt ud for danskerne, da den spanske båd måtte vende væk på startlinjen for at undgå tyvstart. 

Men spanierne kæmpede sig tilbage og på sidste kryds slap de forbi Jena og Katja. Det blev afgørende i den samlede stilling.

Spansk sejr med Jena og Katja som nummer to. Den anden danske finalebåd med Ida Marie Baad og Marie Thusgaard var godt med fremme - faktisk lidt for godt i første finalesejlads, hvor de blev diskvalificeret for tyvstart.

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader