Gå til hoved-indhold
I 2013 måtte Hellerup Sejlklubs store påskestævne aflyses, da vandet stadig var stift. I år er vandet allerede over 6 grader varmt. Foto: Melgesclass.dkKapsejlads
I 2013 måtte Hellerup Sejlklubs store påskestævne aflyses, da vandet stadig var stift. I år er vandet allerede over 6 grader varmt. Foto: Melgesclass.dk

Spændende sæsonstart for Melges 24

Der venter en spændende sæson for Melges 24 klassen. Allerede i maj er der EM i Ungarn, og de danske teams skal have formen pudset af.

Af katrine bertelsen |

Om 15 måneder sejles der VM for Melges 24 i Middelfart. Stævnet er det store mål for mange af de danske Melges 24-sejlere, der i den kommende måned myldrer på vandet frem mod dette års EM, der allerede afholdes i maj.

Til EM deltager ikke mindre end 9 danske både. Det fortæller Jeppe Bo Rasmussen, næstformand i den danske Melges 24 klub, til minbaad.dk.

Stævneformen frem mod dette års EM, der afholdes på Balatonsøen i Ungarn, skal findes i Portoroz (Slovenien), Aarhus og Hellerup. Allerede i denne weekend går det løs med European Sailing Series i Slovenien, hvor tre danske hold netop nu har båden på slæb ned gennem Europa med Adriaterhavet som endelig destination.

To tidlige danske stævner

Om under to uger går det løs med "Ice Breaker Cup" i Aarhus. Navnet er nok inspireret af sidste vinter, hvor vandet stadig var fast på nuværende tidspunkt. I Aarhus forventes der flere end 15 både og sidste år vandt vinderen en indkøbspose fyldt med vaffelis.

I Påsken afholder Hellerup Sejlklub deres traditionsrige "Easter Regatta". De fire altid hyggelige påskedage i Hellerup indledes med en "North Sails Trimclinic", der skal få de danske sejlere til at finde et ekstra gear, inden EM sejles i begyndelsen af maj.

Udover mindst 20 Melges 24-hold fra hele Skandinavien og Tyskland vil Ynglingene og CB-66'erne også være at finde på sundet.

Danmark er næststørste nation ved EM

Omkring 80 både forventes at deltage ved EM. 9 danske både er allerede tilmeldt, hvilket kun de lokale ungarere overgår. De har 10 hold med. Favoritten til at vinde er dog, som næsten altid i Melges 24-klassen, fra Italien. Den tidligere AC-sejler og nuværende verdensmester i 24'eren Flavio Favini vil næppe være tilfreds med andet end endnu en guldmedalje til samlingen.

Læs mere om Melges 24 på klassens hjemmeside eller eller på de danske sejleres facebookgruppe.

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader