Gå til hoved-indhold
Sejlsportsligaens stævner skal sejles i J/70. Foto: facebookKapsejlads
Ib Kunøe ejer bl.a. X-Yachts og Atea, hvor sidstnævnte er hovedsponsor i foreløbigt tre år for Sejlsportsligaen.

Derfor er X-Yachts og Atea-ejer hovedsponsor for Sejlsportsligaen

IT-milliardær Ib Kunøe er Sejlsportsligaens hovedsponsor, da han også ejer IT-firmaet Atea. Læs her hans tanker om ligaen, og situationen i dansk sejlsport lige nu.

Af katrine bertelsen |

I weekenden den 30. maj til den 1. juni sejles det første af fire stævner i Dansk Sejlunions nye flagskib – Sejlsportsligaen. Med Consolidated Holding og X-Yachts A/S’ bestyrelsesformand Ib Kunøe i spidsen er der lagt i ovnen til en stor fest.

- Ideen med Sejlsportsligaen er jo, at vi skal have fat i de unge igen! Danmark har jo stolte traditioner i sejlsport. Sejlsportsligaen er lokomotivet i Dansk Sejlunions "PULS & Vand i håret"-projekt, og en helt central pointe ved ligaen er, at det er klubberne og ikke individet, der konkurrerer mod hinanden, fortæller Ib Kunøe, der udover X-Yachts også ejer Sejlsportsligaens hovedsponsor, it-firmaet Atea.

Efter tysk koncept

Sejlsportsliga ideen stammer fra den tyske Segelbundesliga, hvor sejladser med høj speed og kort varighed er med til at skabe størst mulig spænding om udfaldet, og med ’PULS & Vand i håret’ håber Dansk Sejlunion at kunne tilføre fornyet dynamik til sejlsporten ved at skabe et godt klubmiljø med fokus på fællesskab, tilgængelighed, høj puls og sportslige udfordringer.

- Grunden til, at Consolidated Holding har valgt at støtte Dansk Sejlunions "PULS & Vand i håret"-projektet er fordi vi godt ved, hvor svært det kan være at komme i gang. Vi har derfor valgt at støtte op omkring dette gode og initiativrige projekt, siger Ib Kunøe.

Sejlsportsligaen er primært finansieret af sponsorater, og Dansk Sejlunion har ingen medfinansiering – men stiller projektledelse og supplerende konsulentbistand til rådighed. Det er dog muligt for de enkelte klubber at eksponere egne lokale sponsorer.

Sejlsportsligaen består af følgende stævner i 2014:

  • Rungsted, 30. maj – 1. juni 2014
  • Sønderborg, 20. – 22. juni 2014
  • Hellerup, 22. – 24. august 2014
  • Aarhus, 5. – 7. september 2014

Læs mere om Sejlsportsligaen på Dansk Sejlunions hjemmeside.

Sejlsportsligaens stævner skal sejles i syv J/70ere, som Dansk Sejlunion har købt for 2,4 mio. kroner. Foto: facebook

Motor
content-loader
content-loader
content-loader