Gå til hoved-indhold
Fotos: Claus Berthelsen og Christian BilleKapsejlads
Fotos: Claus Berthelsen og Christian Bille
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Ugly Cup: En svær dag på kontoret

Stille vejr og ”sjov” vind prægede Hobiernes lokale stævne ”Ugly Cup” i weekenden. Daniel Bjørnholt satte sig på 1.pladsen, og bror Nikolej fik en 2.plads. Bo Ehrhardt vandt i A-Cat klassen. Se fotos.

Af katrine bertelsen |

Ugly Cup 2014 er vel overstået, selv om vejret drillede sejlerne, og dommerbåden kom på (over)arbejde.

I alt 19 katamaraner valgte at bruge weekenden i Skovshoved - længst rejsende var en svenske Hobie 16 fra Göteborg og en A-Cat fra Kaløvig.

– Fedt at de vil bruge en weekend på at lege med os i Skovshoved, siger baneleder Jon Møgelhøj, der betegner weekendens stævne som en svær dag på kontoret.

Sejr til Bjørnholt x 2

Daniel Bjørnholt (Svendborg Sunds Sejlklub) og Josephine Frederiksen (Skovshoved Sejlklub) vinder i Hobie Cat 16 SPI-klassen – på reglen om flest førstepladser, da der var pointlighed med 2. pladsen, som blev besat af en anden Svendborg-båd med Nikolej Bjørnholt og Nicklas Heide.

Hos A-Cat var der en spændende tvekamp imellem Skovshoveds Thomas Paasch og KDY'eren Bo Erhardt, som trak sig sejrrig ud af dysten efter weekendens 10 sejladser.

Svær dag på kontoret

Weekenden var præget af højtrykssommervejr. Ud for Skovshoved betyder det meget let og meget skiftende vind.

– I løbet af weekenden har baneledelsen målt vind fra alle retninger (på nær et lille hjørne af kompasrosen omkring øst). Det resulterede også i en udsættelse lørdag og en opgivet sejlads søndag, samt en del diskussion på land om sidste sejlads, hvor vinden døde og sprang en del under sidste lænseben mod mål. Vi måtte også igennem en protest – da en sejler mente at sidste sejlads skulle have været skudt af. Alt i alt en svær dag på kontoret for baneledelsen, fortæller Jon Møgelhøj.

Fed middag

Som hobiesejlere har for vane, var lørdagens festmiddag overdådig. Der blev disket op med grillet kalvesteg, nye kartofler og en monstersalatbuffet. Middagen blev afrundet med en chokolade/nøddetærte med is og bærcoulis.

Søndagens præmieoverækkelse bød på de sædvanlige håndmalede krus, som Fleet 815’s Claus Engelsen personlig har dekoreret. Et kuriosum som alle hjem bør have!

Jon Møgelhøj slutter af med at takke alle hjælpere, der gav en hånd med til stævnet (både vand og land), og en stor tak til alle deltagere og supportere, der gad bruge en weekend i Skovshoveds flotte sommervejr.

Klik her for endelige resultater for Hobie Cat 16

Klik her for endelige resultater for A-Cats

Motor
content-loader
content-loader
content-loader