Gå til hoved-indhold
Når Sejlsportsligaens nye sæson åbner fredag den 8. maj 2015, er det med Skive Sejlklub som vært. Foto: Flemming Ø. Pedersen/Dansk SejlunionKapsejlads
Se og hør her hvad sejlerne mener om Sejlsportsligaen. Foto: Flemming Ø. Pedersen/Dansk Sejlunion
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Nye liga-værtsbyer er Skive, Horsens, Faaborg og Skovshoved

Kalenderen tager højde for 2. division, hvis det bliver aktuelt. I 2015 bliver den udvidede og moderniserede Skovshoved Havn taget i brug. Det kan ligasejlerne fx se til september.

Af Troels Lykke |

Når Sejlsportsligaens nye sæson åbner fredag den 8. maj 2015, er det med Skive Sejlklub som vært.

Skive var ganske vist én af de fem klubber, der rykkede ud af ligaen, alligevel har klubben søgt om at få et ligastævne til byen for på den måde at fastholde noget af den energi, som klubben har oplevet ved at være med i ligaen, fortæller sejlsport.dk 

Sæsonens andet stævne foregår i Horsens, der som klub er nyoprykker i Sejlsportsligaen. Efter sommerferien gælder det Faaborg, hvor stævnet bliver en del af en større havnefest med mange forskellige vandsportsaktiviteter tilgængelige for gæster på havnen.

I 2015 bliver den udvidede og moderniserede Skovshoved Havn taget i brug. Det får ligasejlerne mulighed for at  tage bestik af, når sæsonens sidste stævne til september afvikles med Skovshoved Sejlklub som vært.

Sportsbåd Open er også i 2015 en integreret del af ligastævnerne – hvor CB66, J/80 og Melges 24 er inviteret til at deltage.

Sejlsportsligaens og Sportbåd Opens stævner i 2015:

·         Skive  8.-9.-10. maj

·         Horsens 12.-13.-14. juni  

·         Faaborg 21.-22.-23. august  

·         Skovshoved 25.-26.-27. september

Det er endnu ikke fastlagt, hvorvidt Sejlsportsligaen får en 2. division i 2015. Det afhænger af, om det lykkes at finde den nødvendige ekstra finansiering.

Foreløbigt er der taget højde for, at 2. division vil kunne afvikles i de fire stævnebyer på følgende datoer:

·         Skive 16.- 17. maj (2. div.)

·         Horsens 20.-21. juni  (2. div.)

·         Faaborg 29.-30. august (2. div.)

·         Skovshoved 12.-13. september (2. div.)

2. divisions-stævnerne er planlagt til at løbe over to dage – lørdag og søndag – modsat ligaen, der også har fredag med.

Se resultat fra 2014

Motor
content-loader
content-loader
content-loader