Signe: St. Martin - den venlige ø - hvis man ikke kommer for sejl

Jeg har en gang i et rejsemagasin læst, at St. Martin må være den venligste ø i verden, da den består af en fransk side (Saint Martin) og en hollandsk side (Sint Maarten), der lever i bedste fordragelighed med hinanden, og indbyggerne og de besøgende må frit bevæge sig over grænserne.

Rejsemagasinet havde dog ikke taget højde for de tilfælde, hvor folk kommer sejlende på egen båd.

Vil du fx flytte dig fra den hollandske side i Simpson Bay Lagoon til den franske side af lagunen, så må du først ind og klarere ud fra det hollandske side, derefter flytte din båd og så klarere ind på den franske side.

Og alt dette måske bare for at flytte dig nogle hundrede meter! Vi gad ikke besværet med at flytte os, selvom ankerpladsen på den franske side så mere rolig ud.

Ind- og udklarering

Stort set hver ø i Caribien er en selvstændig ø, hvilket vil sige når man sejler fra en ø til en anden, så skal man også klarere ind, når man ankommer, og klarere ud når man vil forlade øen igen. Inden vi tog hjemmefra, var jeg lidt nervøs for alt det, men det er nu ikke et stort problem, selvom man aldrig ved, hvad man kan forvente.

På de fleste franske øer indtaster du bare alle dine oplysninger på en computer og printer dokumentet ud. Den ansvarlige kigger på dit pas, og hvis alt ser ud til at være i orden, så stempler de dokumentet.

På andre øer er det lidt mere omstændeligt. I St. Lucia fik vi lov at udfylde de samme papirer to gange, da vi ikke havde trykket hårdt nok med kuglepennen, så det fjerde dokument – efter tre lags karbonpapir – ikke kunne læses.

På Antigua måtte vi gå fra Customs til Immigration, tilbage til Customs og så til sidst til Port Authority for at klarere ind. Heldigvis ligger kontorerne normalt lige ved siden af hinanden, ellers kunne det blive en lang forestilling!

Hvad koster det?

Det er altid lidt af en overraskelse, hvad man skal betale, når man kommer frem. Nogle gange skal vi ikke slet ikke betale noget, andre gange skal vi betale et mindre administrationsgebyr, og andre gange igen skal vi betale for en hel masse.

Ofte betaler man for at komme af med sit skrald, hvilket giver god mening, men på Sint Maarten betalte vi et lagune-gebyr, selvom vi lå udenfor lagunen, og på St. Barth betalte vi et dagligt gebyr for at ligge for anker (på den ind til videre dårligste ankerplads, vi har været på).

På Antigua var det sindrigt regnestykke bare at finde ud af, hvad vi skulle betale. Det mærkeligste, synes jeg dog, er, når man skal betale noget, når man forlader landet.

Hvad betaler jeg for der? Det er dog altid mindre beløb, som mange gange endda bliver endnu mindre, fordi vi har en lille båd. Der er åbenbart visse fordele ved at bo småt!

I St. Barth klarerer vi ind på en computer i Gustavia.

Den hollandske side af Simpson Bay Lagoon indeholder alle de forretninger og værksteder en bådejer kan ønske sig! Henrik er i den syvende himmel! Her er det Budget Marine.

St. Martin synes også selv, de er en venlig ø.

Selvom ankerpladsen var meget urolig, var Gustavia et besøg værd.