Gå til hoved-indhold
Nicolaj Bjørnholt, her med Trine Bentzen i Hobie 16. Foto: Jasper van Staveren/sailshoot.comKapsejlads
Nicolaj Bjørnholt, her med Trine Bentzen i Hobie 16. Foto: Jasper van Staveren/sailshoot.com

Nicolaj Bjørnholt teamer op med Anette Viborg i Nacra17

Den talentfulde katamaransejler Nicolej Bjørnholt hentes ind i den olympiske Nacra17-klasse, som afløser for Martin Hjortlund.

Af katrine bertelsen |

Martin Hjortlund og Anette Viborg splitter op i en periode, da Martin tager til Caribien for at sejle Big Boat i marts, april og maj. Som erstatning for Martin Hjortlund træder den erfarne katamaransejler Nicolaj Bjørnholt ind. Nicolaj Bjørnholt tog VM-sølv i 2013.

Frem mod Martin Hjortlunds afrejse, har det været tre ugers benhård træning på Gran Canaria, hvor der fra gast og styrkvindes side har været fuld motivation for at presse de sidste sejltimer ind før Martin Hjortlunds rejse til Caribien.

Nu ser Anette Viborg frem på et travlt forår med sin nye makker Nicolaj Bjørnholt. De  har planlagt to måneders turne i Sydeuropa, hvor de starter med World Cup’en på Mallorca i marts, og drager derfra videre til Barcelona, Hyeres og Lago de Garda.

Katamaranerfaring og lavere vægt

- Jeg glæder mig virkelig til at sejle med Nicolaj Bjørnholt, som har taget flere medaljer i 2013 og har et rigtig godt ry i dansk sejlsport. Det betyder samtidigt at vores totalvægt falder, hvilket jeg ser frem til at teste af på kapsejladsbanen. Det kunne blive en tendens i Nacra 17 klassen frem mod OL, at gennemsnitsvægten falder til de 130 kg i stedet for de 140 kg, som Martin og jeg først havde antaget, siger Anette Viborg, styrkvinde på Danish Nacra Sailing og Dansk Sejlunions udviklingslandshold.

Nicolaj Bjørnholt er en erfaren katamaransejler og har sammen med sin bror Daniel Bjørnholt taget VM-sølv i Hobie Wild Cat i 2013 og sammen med Trine Bentzen taget guld til ungdoms EM for Hobie Cat 16 SPI. 

Om Nacra17
I maj 2012 valgte den internationale sejlunion, ISAF, Nacra 17 katamaranen som den olympiske bådtype for mix-besætninger, hvilket er første gang nogensinde at mix-besætninger, hvor teamet skal bestå af en kvinde og en mand, er en olympisk sejldisciplin.  De kurvede sværd tillægger både en ekstraordinær sejldimension, fordi katamaranen delvis kan foile, som vi bedst kender fra det sidste Americas Cup i San Fransisco. 

OL-kvalifikation
Opfyldelse af de internationale kvalifikationskrav, der fastsættes af det internationale sejlforbund ISAF, er en forudsætning for OL-udtagelse. For Nacra 17 klassen vil opfyldelse af OL-krav først og fremmest udmønte sig i en nationsplads til Danmark ved ISAFs verdensmesterskab i Santander, Spanien, september 2014. Der er på nuværende tidspunkt 4 danske aspiranter til OL 2016. Ved en nationsplads er det ikke atleterne selv, der er kvalificeret, men Danmark der er sikret en OL-plads i disciplinen. Først derefter fastsættes danske kvalifikationskrav og udtagelseskriterier af Dansk Sejlunion og den personlig kvalifikation afvikles omtrent et år før OL. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader