Gå til hoved-indhold
Brunel er på vej mod Storebæltsbroen. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Brunel er på vej mod Storebæltsbroen. Foto: Troels Lykke

Sådan var de første 13 timer med Brunel

Alle ved hvad de skal, og alle hjælper om bord på Volvo Ocean 65'eren Brunel fra Holland. Efter 13 timer cirka nåede vi Storebæltsbroen. Rapport fra Troels Lykke, der er med.

Af katrine bertelsen |

Bouwe Bekking er en koncentreret skipper, der stikker få ordrer ud med lav stemme. Alle har dyb respekt for ham. Han skal da også sejle sin 7. Volvo Ocean Race, men navigatøren Andy Cape, sejler sin 6. Volvo Ocean Race, når starten går til oktober i Alicante.

Farmeren

Bådkaptajn Jens Dolmer fra Nykøbing Falster bliver der også lyttet til, selvom han kun skal på sin anden Volvo Ocean Race. De kalder ham farmeren, da han er tidligere fuldtids-bondemand.

Her er han bådkaptajn og pit-mand og styrer alle hal op og ned, og han styrede også før Storebæltsbroen. Svingkølen styrer han også; det er de over tre meter dybe sværd, der gør at vi ikke driver.

På kryds har vi bl.a. sejlet 9 knob i 8 knobs vind på kryds. Vi sejler altså stærkere end vinden, når vi sætter den 320 kvadratmeter store Code Zero og storsejlet er på næsten 200 kvadratmeter siger Jens Dolmer til mig.

Mad og søvn

Holdet kører på fire timers vagter, men jeg har fået lov bare at fotografere, filme, sejle og sove når det passer mig. Men lige nu følger jeg Dolmers rytme. Virkelig god stemning her. Folk er seriøse og der  er ingen fuck-ups, manøvrerne sidder lige i skabet.

Efter starten i Helsingør havde vi en del sejlskift, der blev virkelig gået til den. Jeg får også spist frysetørret aften- og morgenmad, det smager supergodt. Slik og lidt chokolade supplerer også energibarer.

Vi sejlede forbi feltet omkring Gilleleje, de lignede grantræer i Harzen, da vi kom drønende med 13 knob. Lidt uretfærdigt, denne båd her er nemlig en af verdens hurtigste enkeltskrogede både og alle er betalte sejlere her hos Team Brunel, på nær mig og to elever fra Oure, Jakob og Oscar.

Man sover fint i rørkøjerne, i den mørke kahyt hvor den sorte kulfiber dominerer. Lige nu har jeg lige fået en kop kaffe af mediemanden fra Holland, super fyr. Jeg har taget hans plads og sidder under cockpittet ved siden af navigatøren og skriver, men internettet virker ikke hernede, hvor det larmer vildt når de hiver i de kæmpe spil fra Harken.

Fra min medieplads kan jeg følge med i sejladsen fra en monitor, hvor der filmes i cockpittet. Jeg kan også trykke på en knap og se levende billeder fra et kamera i masten og mange andre steder. Superprofessionelt er det.

Rekord bliver det ikke på den 276 sømil lange sejlads. For enkeltskrogede både blev den sat af Stig Westergaard for omkring ti år siden på en 90 fods båd på omkring 22 timer. Der sejlede jeg også med og der sejlede vi i noget der ligner kuling. Der sejlede vi styrbord rundt. Og husker at første hug fra Helsingør til Gedser, kun tog seks timer...

Vi er nu på vej under Storebæltsbroen og vi sejler igennem der hvor de store skibe gør det. Helsingør Sejlklub ville ellers ha at vi skulle sejle under de mindre brofag, det kan den 30 meter mast klare, men der er ikke dybt nok, vi stikker nemlig fem meter.

Mere følger fra sejladsen, hvor vi pisker ned mod Lolland.

Sejlerhilsen fra Troels

Motor
content-loader
content-loader
content-loader