Gå til hoved-indhold
49erne Peter Lang og Jonas Warrer er skarpe i Miami. Arkivfoto: Troels LykkeKapsejlads
49erne Peter Lang og Jonas Warrer er skarpe i Miami. Arkivfoto: Troels Lykke

Miami: Warrer og Lang helt fremme i 49er - Rindom nr. 3 i Laser Radial

I 49er ligger Jonas Warrer og Peter Lang på en samlet andenplads efter seks sejladser – tæt forfulgt på tredjepladsen af de talentfulde brødre Mads Emil og Christian Peter Lübeck.

 

Af Troels Lykke |

Også i Laser Radial går det godt, set med danske øjne. For OL-sejleren Anne-Marie Rindom er godt på vej tilbage efter at have droslet karrieren lidt ned i 2013. I Miami ligger Horsens-sejleren på en foreløbig tredjeplads efter seks sejladser.

Også i de to kommende OL-klasser – kvindernes 49erFX og mixklassen Nacra 17 – er der danske både til start i Miami. I 49erFX har et par tyvstarter kostet dyrt, og den bedste danske båd ligger lige nu på en syvendeplads.

Nacra 17 er dansk sejlsports helt nye OL-satsnings frem mod Rio i 2016. Blandt andre OL-bronzevinderen Allan Nørregaard er skiftet fra 49er til Nacra 17 og sejler i Miami sit første World Cup-stævne sammen med gasten Line Just. Efter ni sejladser ligger de på en samlet 20. plads som bedste danske besætning i klassen.

Se fotos fra stævnet med de danske sejlere

”De danske Nacra-sejlere viser gode momenter. De har dog svært ved at sætte en hel sejlads sammen, men delelementerne er gode. De samarbejder rigtig godt, og der er en virkelig god kultur på holdet. Selv efter en dag med seks timers sejlads og ventetid på vandet udnytter de turen tilbage til havn til at træne fart i båden,” siger Dansk Sejlunions sportschef Thomas Jacobsen i en pressemeddelelse fra Dansk Sejlunion.

For de danske landsholdssejlere i OL-klasserne er der yderligere to World Cup-stævner samt en række Europa Cup-stævner i vente hen over de kommende måneder. Sæsonens absolutte højdepunkt finder sted i september, når alle ti OL-klasser samles til VM i spanske Santander.

Ud over VM-medaljer er også 50 procent af nationspladserne til OL i Rio på højkant. Det er derfor et stævne af helt afgørende betydning for dansk sejlsports muligheder frem mod legene i Rio.

”VM i 2014 ligger nøjagtigt midt i mellem OL i London og Rio, så det bliver i alle henseender et stævne, der giver os en klar melding på, hvordan dansk elitesejlads på OL-niveau ligger i forhold til konkurrenterne,” siger Thomas Jacobsen.

Danske placeringer – efter dag 4

49er - 33 både

2 Jonas Warrer/Peter Lang, KDY

3 Mads Emil Stephensen Lübeck/Christian Peter Stephensen Lübeck, KDY

10 Jonathan Bay/Christopher Thorsell, Hellerup Sejlklub

 

49erFX - 34 både

7 Jena Mai Hansen/Katja Salskov-Iversen, Yachtklubben Furesøen

15 Ida Marie Baad Nielsen/Marie Thusgaard Olsen, Aarhus Sejlklub

19 Maiken Foght Schütt/Anne-Julie Foght Schütt, Horsens Sejlklub

Laser Radial - 50 både

3 Anne-Marie Rindom, Horsens Sejlklub

32 Sarah Gunni Toftedal, KDY

 

Nacra 17 - 31 både

20 Allan Nørregaard/Line Just Emsvang, Kolding Sejlklub/Kaløvig Bådelaug

27 Lin Ea Cenholt Christiansen/Anders Thomsen, Aarhus Sejlklub/Hellerup Sejlklub

28 Anne-Line Lyngsø Thomsen/Søren Wiegand Kristensen, Kaløvig Bådelaug

Følg løbende opdateringer på www.sejlsport.dk/direkte
Livetracking www.sailing.org/worldcup/multimedia/tracking.php


Motor
content-loader
content-loader
content-loader