Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
23-årige Lucas Lier sejler bl.a. matchrace. Her ses han i Polen.
Kapsejlads

Lucas Lier slår 180.614 i Volvo-spil: Svært at holde på alle

Hellerup-sejleren vinder virtuel sejlads blandt 180.614 modstandere fra Sanya til Auckland. Præmien er en rejse til Volvo-havn, Itajai i Brasilien. Opdateret med interview.

Af Troels Lykke |

Lucas Lier har vundet virtual Volvo Ocean Race, 4. distancesejlads til Auckland i New Zealand.

Han sejlede under navnet Rakosi i tiden 20 døgn, 4 timer og 12 minutter.

Lucas Lier vandt også etape i Volvo-spillet for tre år siden, på samme etape.

Til minbaad.dk siger Lucas Lier efter sejren:

- Det er ikke meget søvn man får, specielt de sidste dage hvor føringen skal forsvares med vendinger op ad New Zealands kyst. Det var nordruten der var bedst denne gang, nogenlunde samme rute som de rigtige både tog. Men når der er 180.000 er det svært at helgardere sig fordi der bliver forsøgt så mange alternative ruter. Ian Walker udtalte i en af videoerne fra VOR her for en uge siden, at det eneste man kan gøre, er at sætte sig selv i en position hvor man har muligheden for at vinde. Det er sådan jeg sejler, og denne gang med et godt resultat - igen.

Og hvad siger du til præmien?

- Præmien er rigtig fed. Jeg var også af sted sidste gang jeg vandt, endda til samme sted, så jeg ved hvad der venter. Det bliver godt at komme tilbage, siger Lier.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader