Solo-Oles uheld i Silverrudder - rundt uden selvstyrer

Jeg tager af sted fra Kaløvig ugen inden Silverrudder. Med om bord har jeg en rigtig god ven, Morten Lynge, som godt vil hjælpe mig med at sejle båden til Svendborg.

Jeg har været på arbejdet, så klokken bliver omkring 20, da vi kommer ud af havnen. Båden sejler straks godt fremad med en fart omkring 7 knob i en vind på 6 m/s.

Søsyg mod Svendborg

Vinden øger lidt i løbet af natten, og vi må rebe storsejlet ned hen sidst på natten. Pludselig begynder jeg at blive dårlig, og føler mig faktisk lidt søsyg. Jeg kan mærke, at jeg bliver nød til at sætte mig og sove lidt.

Takker for at jeg har min gode ven med, så det er muligt. Jeg sætter mig helt bevist oppe i bunden af cockpittet og ikke nede i kahytten, det ved jeg, at det er det bedste for mig i den situation.

Da jeg havde sovet ca. en time af flere omgange, kan jeg få lidt mad ned, og jeg begynder at få det bedre. Når jeg tænker tilbage, ved jeg godt, hvorfor jeg fik det dårligt.

Jeg har ikke sørget for at få noget ordenligt mad op til turen, samtidig med at jeg har haft en lang arbejdsdag, så jeg var vist lidt småtræt fra start.

Resten af turen er en sand fornøjelse, og vi er begge helt høje over bådens fart muligheder efter mine forbedringer på båden. Vi ankommer til Svendborg ca. kl 12 efter 16 timers sejlads.

Monterer ny autopilot

Torsdag, dagen før Silverrudder, ankommer jeg med bil til Svendborg. Jeg bruger dagen på at sætte en ny autopilot i båden, som jeg vil bruge under sejladsen.

Jeg når også lige at hilse på nogle kendte ansigter fra tidligere Silverrudder - og nogle nye, som jeg har lært at kende via min Facebook side.

Stemningen er altid lidt speciel ved en solo sejlads. Jeg er mere spændt på de udfordringer, jeg kan møde undervejs, end jeg er ved en sejlads med besætning.

Sidst på eftermiddagen bliver jeg interviewet til Bådnyt, da de vil lave nogen live udsendelser under sejladsen. Super god idé! Torsdag aften er der skipper møde i en af hallerne på havnen.

Der er en hyggelig afslappet atmosfære, og der bliver præsenteret vejrudsigt og formodninger omkring, hvordan strømmen vil være i Storebælt og Lillebælt. Alt i alt en dejlig dag/aften på havnen.

Gør code 5 klar - skylles over bord

Fredag morgen er start dagen. Jeg står op kl 06.00 og får et godt morgen måltid - havregryn med nødder og rosiner, som ligger en god bund.

På toilet og så i gang med gøre båden klar. Min starttid er kl 8, og jeg planlægger at sejle hen mod startlinjen omkring kl 7.20.

Jeg tager min code 5 op og rigger til, så jeg kan sætte den op ude i Storebælt. Jeg kan se, at Morten fra Tyskland har samme ide. Og vi nikker anerkendende til hinanden, da vi vores både ligger ved siden af hinanden i havnen.

Jeg er meget spændt på starten, der er rimelig frisk vind, og når vi skal ligge og krydse ud og ind imellem hinanden i det smalle Svendborg sund med 43 både, bliver det helt sikker en god udfordring.

Mærkede grunden

Og mens vi ligger og venter på starten skal gå, kommer jeg da også lige lidt for tæt på land og kan mærke, at båden lige tog grunden i en vending.  Værre går det for Morten, han går på grund og må hjælpes fri af en gummibåd.

Jeg får en rigtig god start og er med helt fremme mellem de første både, der kommer over startlinjen. Kort efter start skal jeg bomme og får ikke trukket hækstaget helt ind, så masten bøjede ca en halv meter frem.

Det ser virkelig ud, som om at den vil knække, så jeg får lidt sved på panden. Heldigvis holder den, og jeg kan sejle videre.

Det første jeg skal, når jeg kommer ud i Storebælt, er at bomme igen. Denne gang går det meget bedre - i hvert fald med hækstaget - men min code 5 bliver skyllet over bord, så den hænger ude på siden af båden.

Ledning til autopilot kunne ikke nå

Den virker som en kæmpe bremser - lidt lige som at køre bil med håndbremsen trukket.

Jeg vil sætte min nye autopilot til, så jeg kan få hevet sejlet op igen, men opdager at ledningen ikke kan nå, så jeg kan ikke bruge den - Mega æv! - så skal jeg lige ha udtænkt en plan for, hvordan jeg for det sejlet op i båden igen.

Jeg prøver at tage det op i båden et par gange, men det er simpelthen for tungt, når jeg sejler tæt på 10 knob – der er for stor en modstand. Jeg tager faldet af, så det i stedet slæber efter båden uden at fange så meget vand.

Nu kan jeg langsomt få det ind i båden igen. Desværre kan jeg ikke bruge sejlet mere på turen, da det ser ud til at være gået i stykker flere steder. Resten af turen til fynshoved går det uden de store problemer.

Lige inden jeg runder Fynshoved, reber jeg mit storsejl ned i 2. reb, så nu er jeg klar til de næste 7 timer i modvind hen nord om Fyn. Det er jo altid godt at skifte sejl inden vinden skifter.

Spil virker ikke

Jeg kommer godt rundt og vil til at svinge kølen op, da jeg opdager, at mit ene spil ikke virker. Kæmpe æv for det gør bare alt mere besværligt, når jeg skal krydse. Hen efter Æbelø kan jeg se at mit bovspryd hænger lidt underligt.

Jeg ser så at ophænget, som holder det oppe, når det skal dreje ud foran båden, er knækket.

Hvilket gør, at jeg desværre ikke kan bruge det. Heldigvis at jeg opdager det, for hvis ikke jeg havde set det og bare drejet bovsprydet ud, vil jeg sejle lige hen over det. Og så skulle jeg have et helt nyt bovspryd.

Turen ned igennem Lillebælt bliver en rigtig fed udfordring, modvind – nat - en masse andre både, at skulle holde øje med. 

Der er lanterne på bådene og ikke andet lys, men meget lys fra land, som der jo er i Lillebælt.

Det er altid en spændende udfordring at sejle ned igennem om natten, heldigvis er der medstrøm, så det går godt med at komme under broerne. Det bliver morgen og vinden forsvinder næsten. Så jeg bruger den stille tid til at komme op og få lappet ophalet sammen på mit bovspryd.

Jeg glæder mig til at få sat Gennarkeren op, så jeg kan få noget fart i båden. Jeg bruger selvfølgelig lidt tid på at få den gjort klar. Endelig er den klar og jeg hiver Genarkeren op.

Alt er snoet og den lander i vandet. Æv endnu et sejl i vandet, det er vist ikke i år, jeg skal slå min egen rekord. Jeg fik med meget besvær hevet den op i båden igen.

Gennemført på 29 timer

Nu har jeg to meget våde sejl liggende i båden, som ikke kan bruges til så meget. Kl ca. 14 sejler jeg over mållinjen og har nu gennemført mit 3. Silverrudder - denne gang på 29 timer.

Morten fra Tyskland slog desværre min rekord med ca. 20 min. Et kæmpe tillykke til ham, det er fantastisk godt sejlet – jeg gør det bedre næste år!

Efter 2 døgn uden søvn, sover jeg godt natten til søndag. Og søndag morgen, sejler jeg sammen med Henrik Hansen, som godt vil hjælpe med at sejle båden hjem trods vejrudsigten, som ikke lover den nemmeste sejlads hjem mod Kaløvig.

Modvind det meste af vejen med blæst op til 14 m/s. Det bliver også en lang tur på 23 timer. Så en stor tak til Henrik for hjælpen.

Mange sejler hilsner

Ole Larsen

Ole Larsen, 44, er til dagligt tømrer fra Randers. Her ses han før start i Silverrudder. Foto: Troels Lykke