Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Skroget bliver fremover 400 kilo lettere og den vægt placeres i stedet i kølens bulb.

100 fods Wild Oats XI skåret midt over

Den 30,5 meter og ti år gamle Wild Oats, rekordholder i Sydney-Hobart, skal have ny fyldigere stævn og nyt skrog, så det til december igen kan slå amerikanske Comanche.

Af Troels Lykke |

Sejladsen Los Angeles til Honolulu i juli var den seneste rekord, som den australske supermaxi Wild Oats XI sejlede. Hun vil aldrig se ud på samme måde.

Nu er stævnen skåret af, for at blive sat på igen, med en ny type med mere bæring i, så stævnen ikke dykkere og så farten på læns øges, men båden får samme længde, fortælles på Wild Oats hjemmeside

Det øvrige skrog, rig og sejlplan vil også undergå forandringer, de næste tre måneder, så båden igen er klar til Rolex Sydney-Hobart-sejladsen, som danske Nokia på en VO 60er tidligere havde med Stefan Myralf som skipper.

Sandy Oatley, søn af rigmanden Bob Oatley, står for koordinationen af 'ansigtsløftningen' af den 100 fods båd.

Far og søn vil gøre alt for stadig at kunne slå den langt bredere amerikaner Comanche, der sejles af Volvo-stjernesejleren Ken Read fra USA. Man vil dermed sikre at Wild Oats vil tage sin 9. line honors i Sydney-Hobart-sejladsen.

Ombygningen vil ske i Woowich i Sydney havn, mens bådens midtersektion vil blive kørt til til McConaghys boatbuilding i Mona Vale, ved Sydneys nordlige strande.

Længere bovspryd - lettere skrog - tungere køl

Mast, køl, ror, sværd, hydrofoil vinge vil forblive uforandret, mens skroget ændres. Båden vil dog få et længere bovspryd, så der kan komme større sejl på ned ad bakke.

Bådens struktur forstærkes også, så der fremover kan blive 12 tons tryk for forstaget og ikke kun syv, som hidtil.

Skroget bliver fremover 400 kilo lettere og den vægt placeres i stedet i kølens bulb.

Ken Read: De slår os ikke næste gang

Rune Neumann fra Aarhus spiste frokost med Ken Read fra modstanderbåden Comanche, under AC45 Louis Vuitton World Series i Göteborg. Ken Read der var kommentator under stævnet, tog det ret cool omkring ændringen af Wild Oats.

- Vi vil stadig slå Wild Oats i 99 ud af 100 gange, og nu har de slået os en gang under sidste Sydney Hobart fordi vi røg i et vindhul og der blev vi indhentet af dem, siger Ken Read.

Bob Oatley i rød trøje smider atter millioner af australske dollars i sin 100 fods båd.

Sådan ser Wild Oats ud, der har øgenavnet schweizerkniven.

Bemærk hvor smal båden er. Her ses den i sejladsen Los Angeles til Honolulu i juli.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader