Gør-det-selv: Fadøl fra Spækhugger-fribord
Håndværker og kapsejler Jørgen Bo Sørensen fyldte 50 år og fejrede det ved at bore hul i sit Spækhugger-skrog på Århus Lystbådehavn.
Af Troels Lykke |
Jørgen Bo Sørensen er en herlig sejler. Vi kender ham nede fra Aarhus Sejlklub, møder ham tit, for han bor dernede i en båd.
Tidligere var det i en Spækhugger, men nu bor han i en større båd. Spækhuggeren bruger han stadig til kapsejlads og nu også til at drikke fadøl fra.
Ideen er hermed givet videre. Minbaad.dk er ikke et gør-det-selv netblad, som BådNyt, men et råd kan vi give videre. Bor altid hullet over vandlinjen.
Jørgen Bo Sørensen fyldte 50 år lørdag. Foto: Torben Precht-Jensen

