Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Jollepladsen myldrede af liv. Foto: SKS
Sejlklubber
Skovshoved Sejlklubs formand holdt tale. Foto: SKS
Sejlklubber
Optimisterne indtog den nye havn. Foto: SKS

Havneåbning og standerhejsning i Skovshoved

Efter længere tids byggearbejde på Skovshoved Havn, kunne havnen endelig åbnes og Skovshoved Sejlklub holdt standerhejsning.

Af katrine bertelsen |

Smilene var store hos alle de mange deltagere til havnens åbning. Det var fantastisk forårsvejr, der var champagne og sodavand til alle, borgmesteren holdt tale og samtidig holdt Skovshoved Sejlklub standerhejsning.

Weekenden den 2.-3. maj var en weekend mange havde set frem til – og allerede fra morgenstunden den 2. maj begyndte bådene at komme sejlende til hjemhavnen efter en vinter i eksil. Og efter ganske kort tid så det igen ud som en havn, og ikke en affolket byggeplads. Det skriver Skovshoved Sejlklub i en pressemeddelelse.

Da flere af sejlbådene satte signalflag var ikke et øje tørt,  og solen og den lette vind gjorde forholdene perfekte.

Alt i alt en meget vellykket åbning af havnen  -   og for SKS’ vedkommende  - en meget velbesøgt standerhejsning med fin tale af formand Jesper suppleret af Mikkel Thomsen, som næsten helt frivilligt har påtaget sig at prøve at sørge for at mange af de nye bådejere også bliver medlemmer af vores klub.

Efterfølgende nød 120 Skovshoved Sejlklub-medlemmer hovmesterens fiskebuffet sammen med borgmester Hans Toft og juridisk chef Mette Mie Nielsen.

– Havnen er naturligvis ikke helt færdig, som Borgmester Hans Toft sagde i sin tale.

Man kunne sige det var havnens rejsegilde, men for hver dag bliver mere og mere færdigt, og en eller anden dag får vi helt sikkert bølgebrydere, el, vand, rigtig moleplads osv., ligesom jolleområdet også bliver opdelt, så der kommer en fornuftig opdeling for de forskellige jolletyper. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader