Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Illustration: Jens Kristensen © Green Ferry Vision

El-færger til Ærø i 2017

Tre støjende dieselfærger skal afløses af miljøvenlige el-færger på Sydfyn. Ærø Kommune har fået 120 millioner kroner af EU til projektet.

Af Troels Lykke |

Tegningerne til det ærøske færgeeventyr er først lige blevet taget af tegnebrættet, alligevel har det eksperimenterende projekt allerede medvind.

Lokalt forventer administrerende direktør på Søby Værft, Roar Falkenberg, at værftet får arbejde til omkring 40 medarbejdere, når el-færgen, der bliver den største i verden, skal bygges og stå klar i midten af 2017.

I alt er der ni partnere i det grønne færgeprojekt, som ser frem til, at virksomhederne får vokseværk:

- De involverede virksomheder kan blive mangedoblet, hvis vi formår at være på forkant med denne udvikling, fortæller direktør Jonas Pedersen fra Tuco Marine Group i Faaborg til DR.

"De involverede virksomheder kan blive mangedoblet, hvis vi formår at være på forkant med denne udvikling"

På landsplan ses de grønne færger også som et afgørende projekt, som kan få champagnepropperne til at springe.

-Det kan blive startskuddet til et jobfest på de danske værfter, forudser Danske Maritimes direktør, Jenny N. Braat.

Zoomer hun ind på det enkeltstående færgebyggeri til Ærø, forventer hun, at det vil kunne brødføde over 200 personer.

Kilde: dr.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader