Gå til hoved-indhold
Solen stod højt på himlen, men vinden skulle man derimod lede længe efter. Foto: Ole Lahn.Kort Nyt
Solen stod højt på himlen, men vinden skulle man derimod lede længe efter. Foto: Ole Lahn.

Contender: Træningslejr næsten uden vind

Da Contender-feltet ankom til Skovshoved Sejlklub, som var hjemsted for træningslejren 2015, var det ikke efterårsvejr, der mødte os. Derimod varme og absolut ingen vind, fortæller sejler Jon Møgelhøj.

Af Sara Sulkjær |

Efterår er lig med træningslejr for den danske Contender-klasse. Her afsluttes sæsonen i enmandsjollen nemlig år efter år med en weekend på vandet - en såkaldt efterårstræningslejr.

 Det kunne dog ikke mærkes på vejret under årets lejr. 

- Da Contender-feltet ankom til Skovshoved Sejlklub, som var hjemsted for træningslejren 2015, var det ikke efterårsvejr, der mødte os. Derimod varme og absolut ingen vind, fortæller sejler Jon Møgelhøj i en mail til minbaad.dk. 

Vindstribe på Øresund

Derfor startede sejlerne lørdag i klubhuset. Her blev der diskuteret trim, mens træner og verdensmester fra 2011, Bjarke Johnsen, delte ud af sine personlige tricks.

- Efter en tidlig frokost kom der lidt – med streg under lidt – vind, så vi tog ud. De sidste af os måtte dog slæbes ud til den vindstribe, Bjarke i gummibåden havde fundet ude på Øresund, beretter Jon Møgelhøj.

På Øresund blev der lagt en kort bane. Her fik feltet trænet fart i meget lidt vind, ligesom taktik på læns blev et tema, som blev kraftigt diskuteret efterfølgende.

Særligt i disse forhold viste det sig, at den rette taktik kunne betyde meget på lænsebenet. 

Søndags-træning aflyst 

Efter sejladserne blev Contender-sejlerne beriget af Søren Andreasen, verdensmester 2013, og Bjarke Johnsons tricks til bedst sejlads på lænseben.

Allerede lørdag aften kunne deltagerne se på vejrudsigten, at chancen for sejlads søndag var meget lille. Kort inden middagen blev det derfor besluttet at aflyse næste dags træning.

Dét skulle vise sig at være en god beslutning. 

Da et par sejlere mødtes på havnen søndag morgen for at hente joller, var der nemlig tæt tåge og helt fladt vand – ikke en vindkrusning kunne ses på Sundet.

Danmark på verdenskortet 

Den danske Contender-klasse har igen i år vist sejlerverdenen, at de hører til i toppen. 

I år var det således Jesper Nielsen fra Aabenraa Sejlklub, der var helt fremme, da han vandt det store traditionsstævne Kieler Woche i juni måned. 

Også til årets VM i Holland var der danskere med fremme i feltet. Her var bedste dansker Søren Andreasen fra Hellerup, som sluttede på femtepladsen til et stævne, som var præget af kraftig vind.

Man skulle kigge langt efter vinden denne weekend. Foto: Ole Lahn

Contender-sejlere fra hele landet var samlet i Skovshoved. Foto: Ole Lahn

Motor
content-loader
content-loader
content-loader