Gå til hoved-indhold
Udstyr
Lærling på Jakob Jensens Bådeværft, Jeppe Schneider arbejder på dækket.
Udstyr
Udstyr
Udstyr
Udstyr
Udstyr

Teakdæk efter skabelon – spar 25 procent

Er teakdækket slidt op, kan det godt betale sig at få det lavet efter en skabelon, da der kan spares ca. 25% på prisen.

Af katrine bertelsen fotos: Jørgen Jensen |

I stedet for at få lagt et teakdæk på gammeldags maner, kan Jakob Jensens bådeværft i Københavns Nordhavn klare det med et færdiglavet dæk, skåret efter en skabelon. Det nye dæk er 9 mm i tykkelsen og vacuumlimes på.

Spar 25%

Graham Sands, der ejer Jakob Jensens Bådeværft, fortæller til minbaad.dk, at de i øjeblikket er ved at lægge et teakdæk på en Drabant 28. Dækkets areal er på ca. 12 m2, og prisen bliver ca. 140.000 kr. Havde man valgt at lægge et teakdæk på gammeldags maner, var prisen blevet ca. 35.000 kr højere.

Med i prisen er fjernelse af det gamle dæk, afmontering af diverse beslag, og reparation af eventuelle skader i glasfiberen. Og så er der også betalt for teak på kistebænkene i cockpittet og selvfølgelig op- og isætning af båden. Når det nye dæk er lagt monteres alle beslag igen, så båden er klar til tilrigning.

Teakstavene fås i flere bredder: 31, 40 og 50 mm, hertil skal lægges en fuge på 5 mm. Ejeren af Drabant 28'eren har valgt en sort fuge, men Gesten Bådaptering, der producerer dækket fortæller, at fugen kan fås i andre farver. Gesten Bådaptering leverer også teakdæk til X-Yachts.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader