Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Årets Talent Patrick Döpping fortæller om kiwi-tur

Ungdomslandsholdsejler i Laser, Patrick Döpping, er netop hjemvendt fra New Zealand og kåret som årets talent. Læs her om Egå-sejlerens to måneders træning i Auckland.

Af Troels Lykke |

Ved sidste års ISAF Youth World Championchip i Portugal mødte, nu 17-årige Patrick Döpping, newzealandske ungdomssejlere-og trænere og ideen om at kickstarte sejlsæsonen 2015 med et ophold i Auckland.

Sammen med talentudvikler fra Dansk Sejlunion, Jan Christiansen, blev kontakten udbygget og 9. januar sad Patrick i flyveren med Auckland som mål. En flyvetur på små 38 timer til den anden side af jorden.

Et legat fra Royal Scandinavian Casino (Casino Royal) via Elite sport Aarhus finansierede flybilletten og en del af opholdet og resten fandt Patrick i sin fars (Jonas Döppings) lommer.

Velankommet til Auckland startede Patrick sit ambitiøse program op: 4 dage med 5 timers træning, 1 dags hvile, 4 dages træning osv.

Hertil kom skriftligt skolearbejde til 1.g og deltagelse i 3 stævner. Heldigvis er Patrick god til at skabe kontakter og Patrick fandt hurtigt en israelsk-og irlandsk sejler, som han delte logi og madlavningstjansen med.

Stort sejlsportsmiljø i New Zealand

Sejlsportsmiljøet i New Zealand er meget stort. Allerede i lufthavnen bliver den rejsende præsenteret for Auckland som ”The city of sails”. Sejlsport vises på tv næsten hver dag og de lokale følger med i transmitteringer om sejlsport med stor interesse.


New Zealand har flere af verdens bedste Laser sejlere og hver sommer(vores vinter) samles topsejlere fra alle dele af verden i Auckland. Så udover træning på højt niveau fik Patrick også dannet netværk med mange nye sejlere fra f.eks. Canada, Kina, Israel, Singapore, Finland, Holland og naturligvis New Zealand.

At sejle i Auckland er helt anerledes end at sejle i Danmark. På vandet oplever man pludselig 6 meter lange hajer, en rutine for de lokale men ikke for en 16 årig dansker. Patrick havde f.eks. ”glæde” af at følges med en hammerhaj i en sejlads. Det er ikke i en sådan sejllads man ønsker at kæntre.

19. plads i Auckland

Det er en vigtig del af et sådan sejleventyr er også at opleve andet end ens egen sejlads. Patrick besøgte f.eks. vulkanøen Rangitoto Island, Volvo Ocean race byen, Emirates team New Zealand og selvfølgelig byen Auckland. Turen sluttede med et ISAF 100 point stævne.

Her endte Patrick på en samlet 19. plads ved stævnet dagen efter at Volvo Ocean gik i mål i Auckland. Humøret blev også løftes af kåringen som årets ungdomstalent af Messe C, Bådmessen i Fredericia.

Patrick Döpping træner HVER dag, enten på vandet eller i fitnesslokalet.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader