Ny sejler: Her er et utroligt fællesskab
Efter kun én sæson i Maxi 68’eren har Henrik Ladegaard og familien allerede en række gode oplevelser bag sig. Det er dog også blevet en tur i nødhavn. Læs interview her.
Af Sara Sulkjær |
- Her er et helt utroligt fællesskab. Sejlerne på havnen er virkelig flinke til at hjælpe og komme med gode råd.
Sådan lyder konklusionen fra Henrik Ladegaard efter hans første sæson som sejler. En sæson, der har bragt mange gode oplevelser med sig, men som også på allerførste sejltur førte til visit i nødhavn.
Billigst i Sverige
Efter ti års snak købte han og familien sidst i efteråret 2014 en Maxi 68. En 22-fods sejlbåd fra 1978 med gode sejlegenskaber, der samtidig er velegnet som begynderbåd.
Vigtigt var også, at båden ikke kostede en formue, da familiens mål var en første sejlsæson til under 50.000 kroner - det inklusiv havneplads, sejlertøj, båd, og hvad man ellers har brug for.
Timer blev brugt på nøje undersøgelse af internetsider i forsøget på at finde den flotteste, bedste og mest velholdte Maxi. Her opdagede familien, at der kunne være en klar fordel i at købe båden hos nabolandet.
- Vi fandt ud af, at bådene i Sverige generelt er 15-20 procent billigere. I efteråret var vi oppe at se den (Maxi 68’eren, red.) og indgik købsaftalen, forklarer Henrik Ladegaard, som i foråret sejlede båden til Danmark med hjælp fra en erfaren sejler.
Nødhavn på første tur
Dét blev en første sejltur, han sent vil glemme. På vej mod bådens kommende hjemhavn, Rønnerhavnen i Nordjylland, blev besætningen mødt af store bølger.
- Mellem Læsø og Frederikshavn blev det et ganske voldsomt vejr, og vi måtte søge nødhavn i Frederikshavn Havn, i trafikhavnen, forklarer Henrik Ladegaard i et interview til Minbaad.
Det skyldes ikke mindst Hirsholmene, en øgruppe nordøst for Frederikshavn. Her er meget lavvandet, og det kan være svært at navigere i dårligt vejr.
Efter et par dage i havn, lagde bølgerne sig dog, og den sidste del af hjemturen kunne nydes uden vand i cockpittet.
Få bekymringer
I Rønnerhavnen begyndte sejlerlivet for Henrik Ladegaard, hans kone og døtrene på henholdsvis 14 og 17 for alvor.
- Vi ville gerne sejle kortere ture. Kaste anker, bade fra båden, drikke en kop kaffe, fortæller Henrik Ladegaard om familiens tanker dengang.
At komme dertil kan dog være et større projekt, når den eneste sejlerfaring, man ejer, er minder fra en jolle ved forældrenes sommerhus. Familien tog dog opgaven med oprejst pande. Kun et par bekymringer fandt vej til Henrik Ladegaard.
- Dét, at få fortøjet båden uden naboerne døde af grin, fortæller han leende.
Drømmer om større
Den frygt skulle dog blive til skamme. I stedet blev familien mødt af omsorg, varme smil og hjælpende hænder fra lokale sejlere.
- Da vi skulle have båden på land, hjalp en af vores naboer med at tage masten af, og en anden hjalp sågar med at ombygge vores stativ, da det ikke passede, forklarer en glad Henrik Ladegaard.
Siden er også en række gode oplevelser på havet føjet til listen. De helt lange ture er det dog ikke blevet til. Det skyldes ikke mindst bådens størrelse, som kan knibe til de længere ferier.
- På et tidspunkt vil vi gerne have en, der er større. Omkring 28-30 fod. Den er ikke alt for dyr i vedligehold, men stor nok til at tage på tur, drømmer Henrik Ladegaard.
Se billeder fra familiens første sæson herunder: