Mere aktivitet på land under Palby Fyn Cup
Som noget nyt er der storskærm på pladsen foran klubhuset, hvor man kan følge live-kommentator og livestreaming af starterne og sejladsen løbende.
Som noget nyt vil der til Palby Fyn Cup 29. til 31. maj være opstillet en storskærm på pladsen foran klubhuset, hvor man kan følge livestreaming af starterne og sejladsen løbende.
Minbaad.dk vil samtidig være blandt kommentatorerne. Sejladsen kan også følges på www.palbyfyncup.dk ved hjælp af TRAC TRAC, da alle bådene får monteret GPS tracker om bord.
Palby Marine og en del øvrige sponsorer vil under stævnet fra torsdag være på kajen med en stand foran Bogense Sejlklub.
Nye aktiviteter på kajen
- Bogense Sejlklub er i samarbejde med Nordfyns Kommune, BGIF, Nordfyns Turistforening og Bogense Handelsstandsforening netop i fuld gang med at lægge sidste hånd på programmet for nogle nye aktiviteter med stande og boder som skal være med til at skabe liv og stemning på kajen i Bogense om lørdagen når sejlerne vender tilbage efter turen omkring Fyn, fortæller stævneleder gennem 25 år, Poul Erik Nielsen fra Bogense Sejlklub.
Nyt med doublehand
PALBY Fyn Cup sejles under målereglerne DH og TEXEL, og som sidste år er der igen mulighed for at deltage i sejladsen som TURSEJLER, - der har deres eget løb.
Der er som noget nyt i år åbnet op for at sejlerne kan deltage i Palby Fyn Cup i kategorien Doublehand med kun 2 deltagere i båden, - hvilket gør at nogen måske har nemmere ved at stille ”et hold”, og ligeledes stiller støre udfordringer til den enkelte sejler.
Sådan så det ud i 2013. Foto: Troels Lykke