Gå til hoved-indhold
Kasper Lund Kirkegaard, Forskningsansvarlig analytiker i Danmarks Idrætsforbund, ses her på klubkonferencen 2014. Foto: Dansk SejlunionKort Nyt
Kasper Lund Kirkegaard, Forskningsansvarlig analytiker i Danmarks Idrætsforbund, ses her på klubkonferencen 2014. Foto: Dansk Sejlunion

DS: Er der kurs mod en stille revolution?

I forbindelse med større undersøgelse åbner DS nu debat om, hvorvidt klubber og sejlerkultur er vidne til en fornyelse ’fra neden’. Læs oplæg til klubkonferencen 2015 her.

Af Sara Sulkjær |

Fredag aften sætter Dansk Sejlunion på klubkonferencen 2015 fokus på de første interessante resultater og konklusioner fra den store klub- og medlemsundersøgelse. 

En undersøge, som er gennemført i forbindelse med analyseprojektet ’Havets Motionister’. 

Tid til at gøre status 
- Analyserne har bl.a. sejlerkultur, frivillighed, aktiviteter, medlemstilfredshed og klubliv som centrale omdrejningspunkter, oplyser Dansk Sejlunion på deres hjemmeside. 

På sidste års konference gav Kasper Lund Kirkegaard, Forskningsansvarlig analytiker i Danmarks Idrætsforbund, et indblik i samfundsudviklingen med afsæt i en række centrale megatrends, der alle har betydning for forenings- og fritidslivet i Danmark.

Nu, et år senere, er den omfattende formands- og medlemsundersøgelsens ved at være afsluttet. Det er dermed tid til at gøre status. 

Kan få stor betydning

På klubkonferencen præsenterer Kasper Lund Kirkegaard derfor nogle af de mest interessante resultater, som undersøgelserne rummer. 

- En helt ny viden, som kan få stor betydning for, hvilke indsatser der igangsættes for at udvikle klubliv, sejlads og sejlsport i de kommende år, fortæller Dansk Sejlunion.

Først og fremmest vil Kasper Lund Kirkegaard give et billede af sejlklubbernes situation og kondition. 

Han vil ud fra klubformandsundersøgelsen beskrive hvilke muligheder, som både Dansk Sejlunion og sejlklubberne står over for – og hvordan de sammen kan fortælle en ny og mere nuanceret historie om sig selv. 

En stille revolution fra neden?

Kasper Lund Kirkegaard vil i den sammenhæng skabe debat om, hvorvidt klubberne og sejlerkulturen er vidner til en fornyelse ’fra neden’.

- En slags ’stille revolution’, der pågår uden den store opmærksomhed, inden for en række nye beslægtede aktiviteter i sejlklubberne, forklarer Dansk Sejlunion. 

Undersøgelsen giver også nogle klare bud på, hvor åbne sejlklubberne er i mødet med nye medlemmer. Og klubberne giver udtryk for i hvor høj grad, de er klar til at tænke i nye baner. 

Klubbernes store behov for at kunne rekruttere nye frivillige kræfter, samt klubbernes økonomi generelt, er også et fokuspunkt i undersøgelsen. 

Læs resume fra 2014

Også på konferencen i 2014 stod Kasper Lund Kirkegaard som oplægsholder. 

Her stillede han deltagerne en række spørgsmål, der tog udgangspunkt i deres oplevelse af årsagerne til de seneste år samlede medlemstab i sejlklubberne. 

I den efterfølgende debat var der mange gode bud på, hvilke aktiviteter, der ville kunne få betydning for at vende medlemsudviklingen. Deltagernes input har været med til at forme en række centrale spørgsmål i klubformandsundersøgelsen. 

Du kan læse sidste års oplæg her

Tilmeld dig klubkonferencen 20.-21. november 2015 her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader