Gå til hoved-indhold
Havne
Kerteminde Marina bliver nu endnu bedre at besøge med en ny sejlerbygning. Foto: Troels Lykke

Ny sejlerbygning med toiletter og baderum i Kerteminde

Selv en sejlerstue med køkken bliver der i Amandas by. Sejlerbygningen rummer også havnekontor og søredningstjeneste.

Af Troels Lykke |

Det gamle havnekontor i Kerteminde marina er revet ned, i stedet er der gennem vinteren blevet bygget en tiltrængt ny sejlerbygning.

Og nu fortæller Kerteminde Kommune at bygningen også bliver med baderum, toiletter og sejlerstue med køkken.

Foran bygningen bliver der en stor plads til borde og bænke. Planerne er endda at der skal være plads til arrangementer på pladsen, fx musik.

Samtidig varsler kommunen at der opføres en ny hal og værksted i sommeren bag det nye Egmose Marine Center, hvor der nu sælges sejlertøj, bundmaling, tovværk og andet.

Hvilket har været hårdt tiltrængt, så man slipper for at køre til Biltema i Odense, som en sejler fortalte til minbaad.dk i påsken.

Man kan igen købe sejlerudstyr i Kerteminde hos Egmose Marine Center, der gav en gratis dram til de besøgende i mandags i påsken. Foto: Troels Lykke

Motor
content-loader
content-loader
content-loader