Gå til hoved-indhold
Trælystbådenes Sophus Weber Race på Lunkebugten mellem Thurø, Tåsinge og Langeland blev afviklet i milde vinde og moderat solskin. Foto: Søren Stidsholt NielsenKapsejlads
Trælystbådenes Sophus Weber Race på Lunkebugten mellem Thurø, Tåsinge og Langeland blev afviklet i milde vinde og moderat solskin. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Folkebåds-sejler Worn Larsen vinder Classic i Svendborg

Potemkin var navnet på en frygtet panserkrydser i den russiske Sortehavs-flåde, - og samme navn lyder en frygtet Folkebåd på Lunkebugten. Jesper Worn Larsen er ejeren. Pehrson vandt i Ylva-klassen.

Af Søren Stidsholt Nielsen |

Folkebåden tilhører Svendborg-sejleren Jesper Worn Larsen. Sammen med sin faste gast gennem en årrække, Finn Kallehauge, Svendborg, scorede Jesper Worm Larsen igen pokalen for overalt-sejren i træbådenes kapsejlads, Svendborg Classic Regatta.

På andenpladsen kom den tyske sejler Stefan Deppenbrock i en Mälar 30, og på tredjepladsen Svend Hansen fra Ærø i Nordisk Folkebåd.

- Vi har haft fem gode sejladser i Lunkebugten og på Svendborgsund, og vi har observeret, at de smukke gamle lystbåde har vakt god opmærksomhed på Svendborg Havn, siger regattaens formand, Jan Jay Brun Jensen, Svendborg.

Omkring 40 både deltog i årets Svendborg Classic Regatta. Stævnet omfattende også kapsejlads med årets temabåd, Ylva samt træf for motorbåde, bl.a. et dusin af klassikeren Coronet. I Ylva-sejladerne vandt Leif Pehrson i Den Røde Løber fra Kerteminde.

Anders Lund var dommer i sejladsen.

Når Svendborg-sejleren Jesper Worm Larsens Nordisk Folkebåd Potemkin bliver skudt fra start i Svendborg Classic Regattas Sophus Weber Race, har konkurrenterne meget at frygte. Skipperens navn står efterhånden mange gange på pokalen. Her er han flankeret af regatta-formand Jan Jay Brun Jensen (t.v.) og den faste gast, Finn Kallehauge. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Motor
content-loader
content-loader
content-loader