Gå til hoved-indhold
Jens Lauge er ved at bide sig fat i toppen i OK-klassen med dansk jolle og sejl. Foto: Anders LundKapsejlads
Jens Lauge er ved at bide sig fat i toppen i OK-klassen med dansk jolle og sejl. Foto: Anders Lund

OK-sejlernes slagmærke blev lagt foran Paul Elvstrøm

26 OK-sejlere kæmpede i Hellerup Sejlklubs klubmesterskab. Sejlerne købte jordbærtærte til 87-årige Paul Elvstrøm, han kunne nyde imens han så sejlsport. Jørgen Svendsen vandt.

Af Troels Lykke |

En af verdens største sejlerlegender, Paul Elvstrøm, lever stadig, trods sine 87 år.

Det sætter især OK-sejlerne pris på, for de sørger hvert år for, at lægge deres slagmærke klos op af Paul Elvstrøm på Sigridsvej i Hellerup.

Paul Elvstrøm har deltaget i 8 olympiske lege fra 1948 til 1988 og har som en ud af kun tre andre vundet fire guldmedaljer i træk. Yderligere har han vundet VM 15 gange i 8 forskellige bådtyper. Ja, tak for kaffe.

Jordbærtærte til mesteren

Adam Malling, OK-sejler, havde lørdag morgen kørt en jordbærtærte hen til Paul Elvstrøm, som han kunne nyde, mens han fra første sal kunne se sejlerne runde slagmærket i OK-sejlernes klubmesterskab i Hellerup, der hedder My Way Cup, fordi Frank Berg, der sejler med, giver rødvinen til grill om aftenen.

I sejladsen deltog også Elvstrøms svigersøn, Stefan Myralf, der tog en 7. plads i et stævne, der blev vundet af den danske mester, Jørgen Svendsen, med Jens Lauge på en andeplads, efterfulgt af veteransejlerne John Skjoldby og Jørgen Lindhardtsen, viser resultatlisten.

Skifte fra tysk til dansk sejl

Jens Lauge har udstyr for 100.000 kroner. Det består i et Green-sejl på sin kiwi-mast og dansk SOTA-jolle fra Strandberg Marine.

- Farten er blevet god efter jeg droppede de tyske Quantum-sejl og gik til danske Green-sejl, hvor VM-bronzevinderen Bo Petersen er med til at udvikle sejlet (med sejlmager Jørgen Holm, red.), forklarer Lauge.

Men strategien svigtede da han røg i vindhul for tæt på Middelgrunden, som skulle rundes i en distancesejlads, efter to 50 minutters sejladser, foran Paul Elvstrøm.

- Der var 2 til 8 m/sek. - vi havde halvvindsstarter i de to første og en lænsestart i distancesejladsen (der talte dobbelt, red.). Det er sjovt, men folk skal lige vænne sig til det, forklarer Jens Lauge til minbaad.dk om stævnet, der er blevet en klassiker i OK-klassen

Hurtig klubjolle er vigtig

Der var blandt sejlere helt fra Sverige, Herslev, Svendborg og en fransk sejler skulle også have været der. Thomas Schmidt, Drage-sejler, fik også prøvet at være med da klubben har en hurtig klubjolle. Det hjalp dog ikke helt, da Thomas Schmidt blev fjerdesidst.

- Vi går meget op i at have hurtige klubjoller, det er måden at få nye sejlere ind i klassen på, siger Jens Lauge, der starter vintertræning på lørdag i Hellerup.

Ven drak kaffe med Elvstrøm, mens ny i klassen væltede

Og her møder Thomas Schmidt også op, selvom han kæntrede i en sejlads.

- Men ven Mik-Mak (Jens Makholm, red.) havde lovet mig at være i nærheden af mig i en følgebåd og han fulgte også feltet længe, men pludselig sejlede han ind og drak kaffe hos Paul Elvstrøm, mens jeg lå og svømmede i syv minutter efter en kæntring og var helt alene, det er en rigtig ven. Det må du godt skrive, siger 43-årige Thomas Schmidt og griner.

- Men jeg synes det er glædeligt at komme ind i en klasse, der har en god opskrift på at få nye folk ind i klassen. De er hjælpsomme og har hurtige klubjoller. Jeg tror mange andre klasser kan lære af OK-klassen, på det punkt, siger Thomas Schmidt, der også sejler Drage.

Sådan så det ud i lørdags i Hellerup. Foto: Jens Makholm

Motor
content-loader
content-loader
content-loader