Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Jacques Arthaud var en temmelig sej kvinde. RIP.

Jordomsejler Florence Arthaud dræbt i helikopterstyrt

57-årige Florence deltog i 1989/90 i Whitbread Race i Charles Jourdan og vandt Route du Rhum i 1990 på trimaranen Pierre 1er. Nu er den franske kvinde omkommet i Argentina.

Af Troels Lykke |

I alt 10 personer er dræbt i ulykke i Argentina, hvor to helikoptere kolliderede under tv-optagelser.

En gruppe franske sportsstjerner, der deltog i et realityshow, er blandt i alt 10 dræbte, efter at to helikoptere kolliderede i luften over det nordvestlige Argentina mandag, skriver avisen.dk.

Jordomsejleren Florence Arthaud (57), OL-guldvinderen i svømning Camille Muffat (25) og den olympiske bokser Alexis Vastine (28) mistede livet i ulykken, som skete under optagelserne af tv-serien "Dropped" i provinsen La Rioja.

- Det ser ud til, at de to helikoptere kolliderede, mens de filmede. Der er ingen overlevende, siger Horacio Alarcon, talsmand for La Rioja-provinsen, ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Ifølge ham var vejrforholdene gode, og årsagen til ulykken er ikke klarlagt.

Argentinsk tv har blandt andet vist billeder af de to helikoptervrag i flammer i et krat, hvor de styrtede ned.

Helikopter-passagererne var i gang med optagelser til "Dropped", der endnu ikke har haft premiere på fransk tv. I serien deltager otte sportsstjerner, som bliver placeret i barske miljøer for så at blive udsat for diverse prøvelser med et adventure- og overlevelsestema, skriver avisen.dk.

Florence Arthaud blev kun 57 år.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader