Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
I dag er over 50 procent af deltagerne til de store internationale stævner professionelle Drage-mandskaber. I Danmark er rorsmand Lars Hendriksen en dem.

Kun én prof om bord tilladt i nordiske Drage-stævner

Flere og flere rigmænd køber professionelle Drage-hold, men nu er den type hold ikke velkomne til nordiske stævner. - De bidrager ikke til det sociale, siger Drage-sejler Søren Kæstel.

Af Troels Lykke |

Tendensen i den internationale drageklasse, har de seneste år været, at flere og flere professionelle sejlere, har indtaget klassen.

Det har ændret Dragen fra at være en bred og kompetetiv klasse, til at være en benhård klasse med mange professionelle. Verdens bedste sejlere bliver købt af rigmænd.

Dette er uden tvivl super godt for de mange dygtige amatører, som gerne vil sejle på et højt og professionelt plan, men det har desværre også haft en sort side, som har gjort at mange af de dragesejlere, der tidligere var med for fællesskab og god konkurrencedygtig sejlads, rundt omkring i verden, vælger klassen fra.

Sådan skriver kapsejladsudvalget i Dansk Drageklub, underskrevet af Søren Hvalsø, Frank Berg og Thomas Schmidt på specialklubbens hjemmeside

Og de forklarer videre efter et nyligt møde med Drage-sejlere fra de nordiske lande:

Proffer på 50 procent af bådene

For få år siden var konkurrencen hård, men jævn og mere retfærdig. I dag er over 50% af deltagerne til de store internationale stævner professionelle både.

Reglerne bliver udnyttet til det yderste, bådene optimeret til kanten af reglerne og nogle vil mene over. Alt dette har været med til, at mange har fravalgt drage-klassen, hvilket vi i Norden vil forsøge at ændre på.

I de nordiske lande er vi enige om, hvad der skal til. Fællesskab og sejlads for alle. Danmark er det land i Norden, hvor udfordringen med de professionelle har været mest udtalt.

Det danske dragefleet har derfor også generelt været bedre placeret end vores nordiske venner ude omkring i verden. Svenskerne nærmer sig – hvor Finland og Norge i højere grad har fokuseret på det “hjemlige” med omkring 20 aktive drager i hhv. Norge og Finland. 

Profferne bidrager ikke til det sociale

Søren Kæstel fra Hellerup Sejlklub uddyber overfor minbaad.dk:

- Vi vil ikke jage de professionelle sejlere væk (efter ISAFs kategori, red.) men profferne kan skræmme nogle væk med deres set-up. De bidrager som regel ikke til klassen med det sociale, de møder op med deres egen kok og lever på diæter og er ikke sammen med os andre, derfor har man i Norge, Sverige, Finland og Danmark besluttet, at der kun må være en professionel sejler om bord, i de nordiske stævner, mens de fuldt professionelle hold stadig må deltage i de nordiske stævner, når de er internationale ( som Gold Cup, VM og EM, red.), siger Søren Kæstel, der er gast for Frank Berg.

Drage-klassen i Norden vil nu også have to præmierækker: en for de øvede og en for de mindre øvede.

- Der står mange sovende Drager rundt omkring i Danmark og nogle af de sejlere har givet op, bl.a. fordi prof-sejlerne skræmmer dem væk. Nu vil vi derfor gøre noget for dem og få flere ud at sejle Drage, siger Søren Kæstel.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader