Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Jan Møller var første dansker, der sejlede jorden rundt nonstop. Han gjorde det i en Open 40. Foto: Troels Lykke

Mød solo-sejler Jan Møller hos Elvstrøm Sails

21. marts er der åbent hus i Aabenraa, hvor sejlloftet giver en rundvisning og foredrag med solo-jordomsejler Jan Møller og trimtips fra sejlmager Friis-Møller.

Af Troels Lykke |

Der er masser af steder i sejlerverden hvor der er åbent hus for tiden. Lørdag 21. marts er det i Aabenraa hos Elvstrøm Sails fra klokken 11-16.

Marketingchef Lise-Lotte Møhring Larsen har flere argumenter for man skal møde op den dag:

- Du har mulighed for at møde Morten Friis og høre om hans doublehanded ARC Race og singlehanded tur, retur over Atlanten samt Jan Møller, der har sejlet Jorden Rundt singlehanded. Endelig kan man få et brush-up på trim og rig ved William Friis-Møller fra Elvstrøm Sails. Og der er guidede rundvisninger på vores sejlloft med en smagsprøve på EPEX teknologien.

Lise-Lotte Møhring Larsen fortæller videre:

- Vores EPEX membransejl laves fra tråd til færdigt sejl i én proces og vi viser hvordan vi designer et EPEX membransejl, programmerer trådudlægning og producerer sejlet i en produktionsproces med over 500.000 vakuumdyser, der sikrer en fuldstændig homogen overflade uden luftlommer. Derfor giver vi også tre års garanti mod delaminering.

Tilmeld helst på www.elvstromsails.com af hensyn til den praktiske afvikling. Adressen er Paul Elvstrøms Vej 4, 6200 Aabenraa.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader