Gå til hoved-indhold
Et af de i alt 80 nominerede billeder. Foto: Claire MatchesKort Nyt
Et af de i alt 80 nominerede billeder. Foto: Bernardi Bibiloni

Årets foto: Stem på din favorit

Jagten på dette års sejlerfoto er netop skudt i gang - og du er inviteret med. Find dit yndlingsfoto og vær med i afstemningen.

Af Sara Sulkjær |

En strandet Vestas-båd, en foilende AC-katamaran eller en Mini Transat på tankstation. Motiverne er mange, når dette års sejlerfoto skal kåres. 

Fælles for billederne er dog, at de alle er taget enten i forbindelse med træning, under eller efter kapsejladser. 

To priser

Indtil 26. oktober har professionelle fotografer fra hele verden således haft mulighed for at indsende billeder til konkurrencen i håbet om at vinde en af de to titler, der er på spil. 

Det drejer sig om henholdsvis ”Mirabaud Yacht Racing Time” og ”Public Prize”. Førstnævnte pris uddeles af et panel bestående af en række eksperter fra både foto- og sejlerbranchen. 

”Public Prize” tildeles den fotograf, der opnår flest stemmer på konkurrencens website samt af medlemmer af ”The Yacht Racing Forum”.

Deltag i afstemning

I alt har 135 fotografer benyttet sig af muligheden for at indsende billeder. Efterfølgende er de 80 bedste valgt ud af en jury og sat til afstemning blandt sejlere over hele verden.

Flere tusinde har allerede nu afgivet deres stemme. Du kan også være med ved at stemme på din favorit her

Vinderne kåres i Genéve 8. december. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader