Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Pris for en veludrustet båd med trailer kan for holdes under 1 million kr.

Nordship Yachts køber Nordic Cruiser

Nordship Yachts har overtaget Nordic Cruiser fra Nordic Boat i Kerteminde, samtidig køber de ny hal på nabogrund i Lunderskov ved Kolding.

Af Troels Lykke |

Nordship Yachts, der som et af meget få værfter, producerer alle sine både i Danmark, har overtaget Nordic Cruiser. Vi mener at Nordic Cruiser konceptet passer godt sammen med vort program af håndbyggede kvalitetsbåde siger Lars Buchwald.

Det skriver Nordship.dk til bådpressen.

Nordic Cruiser er en moderne båd af dansk design, høj kvalitet med klassiske linjer. Hos Nordship regner vi med at give design og udstyrslisten en  nøje gennemgang, med henblik på at gøre båden endnu mere eksklusiv og  konceptet endnu mere fuldendt

Kan trailes

Vi konstaterer en stigende interesse for både af høj kvalitet, der kan trailes til attraktive områder overalt i Europa. f.eks.  kanaler, søer og storbyer med vådområder der må besejles.

Interessen kommer både fra kunder, der i forvejen har større lystfartøjer og som gerne vil udforske områder der ligger uden for den sædvanlige aktionsradius for båd nr. 1, men også fra personer der ikke i forvejen har båd og som kunne tænke sig en eksklusiv bådferie på kanaler og søer under andre himmelstrøg.

Nordic Cruiser byder på komfortabel overnatning for 2 personer med 2 køjer under dæk.

Yderligere er båden indrettet med  kogemulighed, køleskab og trykvand. De mange hyggelige kroer og vinslotte langs de europæiske kanaler og søer, vil nok også være et attraktivt supplement for mange og være med til at gøre oplevelserne med Nordic Cruiser uforglemmelige, mener værftet ved Lunderskov.

Ny hal i Lunderskov

Samtidig har Nordship Yachts overtaget 1.791 m2 Haller på en tilstødende grund i Lunderskov.

En del af hallerne skal i første omgang bruges som opbevaring og udstilling af Nybygninger og brugte både som Nordship Yachts har til salg.

Nordship Yachts har det seneste år øget omsætningen på brugte både, ikke mindst af Nordships egne modeller men også både af andre mærker, har skiftet ejer her.

Det er et led i den fortsatte udbygning og styrkelse af salgsarbejdet, med nye og brugte både, og det nye produkt Nordic Cruiser at Nordship Yachts har erhvervet de nye haller der dog har en størrelse så en del af arealet vil blive brugt til andre formål i firmaets regi.

Nordic Cruiser kan ses i Lunderskov til åbent hus fredag den 20. november og lørdag den 21. november kl. 14.00 -18.00 og 10.00 – 16.00 og på bådudstillingen i Düsseldorf i Januar 2016

Data Nordic Cruiser

Længde OA:                      7,36 m

Længde skrog:                 7,00 m

Bredde:                             2,35 m

Dybgang:                          0,70 m

Motor:                                55 HK Diesel

Topfart                              15 Knob

Marcfart                            12 Knob

Design Kategori              ”C ”

Pris for en veludrustet båd incl. trailer kan holdes under 1 million DKK incl. Moms.

15 knob er topfarten. Lige noget for sejlere, der ikke har travlt.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader