Malene: Hvad sker der med det der vejr?

Nogle uger senere efter jeg læste opdateringen på facebook, var jeg så selv i samme situation. Denne gang var det ikke så let at finde smilene frem, da jeg måtte konstatere, at mine planer blæste væk.

Vi var på årets sejltur, for vores båd holder landlov i år. Heldigvis havde vi fået lov til at låne en båd, så vi kunne komme på sejler-træf. Luksus!

Humøret var højt, for vi havde udsigt til en weekend med let vind fra fornuftige retninger. I ugerne inden vi stævnede ud havde vi spændte holdt øje med vejrudsigten.

Jeg kneb mig i armen og priste mig lykkelig over vores held da det så ud til, at vejret netop denne weekend ville være med os.

Alt åndede idyl da vi sejlede ud af havnen. Vores yngste datter, der for nylig er begyndt på sejlerskole, tog føringen ved roret. Hjemmevandt fortalte hun os andre hvad der skulle gøres.

Solen skinnede ned i det hyggelige cockpit, og båden sejlede som en drøm. På et tidspunkt gik de andre på køjen, og jeg indtog min yndlingsplads bag roret. Klokken 3 purrede jeg min mand som lavede en stor kop kaffe og tog styringen. Alt var perfekt.

Derfor var det noget af et chok, da jeg blev vækket efter nogle timer på køjen. ”Du bliver nødt til at komme op og hjælpe mig med at vende båden” var meldingen. Hvad? Hvorfor det? Hvad har du gjort? var jeg lige ved at udbryde, træt og mildest talt irriteret over at være blevet vækket med så dårlig en nyhed.

Det var selvfølgelig ikke min mand, men vejret der var skyld i, at vi i løbet af kort tid havde vendt skuden og blæste i den forkerte retning.

Hvordan kunne det lade sig gøre? Vejrudsigten havde artet sig og stabilt tilpasset sig til vores planer. Hvad var det lige der skete med det der vejr?

Der skete det, at det forudsagte vejr-vindue havde flyttet sig. En kraftige vestenvind der var varslet næste eftermiddag, var kommet før tid.

Desværre var der ikke andet at gøre, end at finde havnelodsen i skibsbiblioteket og styre mod en sikker havn.  Vi ærgrede os og bandede stygt, mens vi søgte ind bag havnen beskyttende moler.

Børnene var mildest talt utilfredse med udsigten da de vågnede i den lille idylliske havn vi var søgt ind i. De havde glædet sig mindst lige så meget som deres forældre til at komme på træf.

Den skulle have stået på hoppeborg, helstegt pattegris og legekammerater. I stedet stod den på en frustreret besætning der var blæst inde – alt for langt fra den planlagte destination. MEN den stod også på noget andet!

Den stod på hyggelige samtaler med nogle af de andre sejlere der havde lagt vejen forbi vores nødhavn. Den stod på familiehygge i lange baner. Den stod på flotte skuder og storslået natur.

Den stod på udvikling af evnen til at få det bedste ud af situationen. I løbet af weekenden blev vi mindet om, at man aldrig skal lave alt for faste planer når man sejler. Når man er afhængig af vejret, ved man jo aldrig rigtig hvornår man er fremme.

Selvom vi havde fulgt vejret i dagene op vi stævnede ud, og havde en god fornemmelse af vejret, havde vi glemt en detalje. Vi havde glemt at tænke på at frontpassager kan flytte sig.

Nogle dage efter vi var kommet hjem (efter en fantastisk hyggelig weekend på båden) talte jeg med en venlig metrolog fra DMI. Han mindede mig om, at man udover at holde øje med vejret i dagene op til man sejler, også skal trække en frisk vejrudsigt lige inden man kaster fortøjningerne.

Når man er ude, skal man holde øje med skyerne, og kigge på vandet. Vejrudsigten er en forudsigelse, der aldrig er 100% sikker, for passager flytter sig.

Vejret er omskifteligt - måske er det derfor vi aldrig bliver trætte af at tale om det.

God vind!
Malene

Malene sejler i en Vindö 40 i Holbæk med mand og to børn.