Gå til hoved-indhold
Sehested fik  læst lektien på America's Cup-øen Bermuda i et stævne, Jesper Radich har vundet, men også Russell Coutts med Gram-Hansen og Køstner om bord. Foto: Charles Anderson.Kapsejlads
Sehested fik læst lektien på America's Cup-øen i et stævne danske Jesper Radich før har vundet, men også Russell Coutts med Gram-Hansen og Køstner om bord. Foto: Charles Anderson.

Vestas-sejlere: Helt i Polen - taber på Bermuda

Sehested og Wibroe fra det tidligere Vestas-hold, vandt World Cup i Polen, men blev sidst i Bermuda World Cup. - Første udfordring var en orkan, forklarer matchrace-sejleren Nicolai Sehested.

Af Troels Lykke |

De unge danske skippere Aschenbrenner og Sehested fra Danmark sluttede hhv. sidst og næstsidst i Bermuda Gold Cup, viste resultatlisten.

Minbaad.dk spurgte derfor Nicolai Sehested og TREFOR Match Racing, hvad der gik galt. Og de har nu haft nogle dage til at sunde sig ovenpå det skuffende resultat på Bermuda.

Efter sejren ved World Tour stævnet i Polen, havde holdet nemlig håbet på endnu et godt resultat på Bermuda.

Skipper Nicolai Sehested, 25, fortæller her, hvad der gik galt.

- Jeg vil ikke komme med undskyldninger og bortforklaringer, for i sportens verden er det resultatet som betyder noget. Så det korte svar er, at vi ikke var gode og forberedte nok til at sejle IOD’s på Bermuda i år, siger den 24-årige rorsmand.

Første udfordring var en orkan

Manglende træning før stævnet, gjorde det også svært på grund af en orkan i området.

- Hvis jeg skal forsøge at uddybe, hvorfor vi manglede niveauet og dermed resultaterne, tror jeg det grunder i flere ting. Første udfordring var orkanen som forsinkede vores rejse med tre dage. Det betød desværre at vi ikke fik træning med de andre teams og skulle direkte i race i 20-25 knobs vind, da vi ankom. Det var vi ikke klar til. Derfra rullede snebolden, og vi kunne desværre ikke få den stoppet i tide, lyder en af forklaringerne.

Holdet var foran i flere sejladser, men kunne ikke holde føringen.

- Vi havde fire sejladser første dag, hvor vi var foran i alle sejladser. Desværre var vi ikke gode nok til at placere os rigtigt på sidste løber til mål, og det kostede os 2-3 sejre som havde været nok til at gå videre. Det var en skam, for vi sejlede ellers båden flot, og drengene havde helt sikkert fortjent mindst en kvartfinale. Men det er sport, og nogen gange falder tingene sammen omkring ørene på én, når man sigter for højt, siger Nicolai Sehested, der sejler for Kolding Sejlklub, men bor i København.

Ser frem mod Malaysia

Næste stop på World Match Racing Tour’en er finalestævnet i Malaysia om få uger. Her håber TREFOR Match Racing på revanche.

- Vi har om bord på TREFOR Match Racing haft en fantastisk sæson i mange forskellige klasser, og vi ser nu frem til Tour-finalen i Malaysia. Hvis vi finder vores niveau frem igen, så bliver det en helt anden historie.

Sehested-holdet har eksisteret siden 2007. Holdets bedste placering på verdensranglisten var i august 2014 med en 5. plads.

Gasterne om bord er taktiker Peter Wibroe, trimmer Brad Farrand, pitman Luke Payne og fordækker Jonas Hviid-Nielsen.

Der blev sejlet i de tunge IOD-både. Her kæmper Dean Barker.

Wibroe er tilbage i båden og tager sig af storsejlet, mens Sehested styrer båden. Foto: Charles Anderson.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader