Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Hestbæk-holdet har lejet denne M32 i to måneder. Vi krydser fingre for at de stadig vil være i klassen næste år. Foto: Adstream

Hestbæk lærte at sejle M32 efter tre stævner

Michael Hestbæk, Peter Lang, Jakob Groth og Søren Gitz-Johansen var nu helt fremme i M32-serien i Stockholm, hvor de sluttede på 5. plads. Får Hestbæk nu ny sponsor?

Af Troels Lykke |

Michael Hestbæk blev nummer fem i Stockholm med Hydra Sailing Team, mens Jes Gram-Hansen fra Trifork tog en 3. plads, selvom de førte stævnet før de sidste to sejladser, men to dårlige starter af Trifork skubbede dem to pladser ned.

Hestbæk evaluerer:

- Så er et rigtig spændende kapitel i Team Hydra forbi. Vi slutter 5er i Stockholm. Hvilken rejse det har været.

I vores to første stævner har vi aldrig rigtig haft følelsen af at vi var med i kampen. Her i Stockholm har vi på alle dage og i alle vindforhold været med helt fremme og har lavet et utal at top 3 placeringer. Inklusiv 4 førstepladser.

Her på finaledagen laver vi mange rigtig gode starter og er med helt fremme ved første reach mærke. Desværre laver jeg (Michael) to store fejl op af nogle begrænsningsmærker i de to første sejladser, som ender med at koste os et sted mellem 8 og 10 point på dagen.

I de tre sidste finale sejladser med de 6 bedste både slutter vi 4,3,2. Alt i alt er vi rigtig stolte af vores performance efter så kort tid i båden, og krydser nu fingre for at vi kan fortsætte vores eventyr i de næste år fremover i denne helt fantastiske fede M32er, skriver Michael Hestbæk på sin facebook-profil.

Vil de danske hold jagte en mio. dollar i matchrace tour?

Jacob Groth fra Faaborg, der er manden bag finansieringen af Hydra Sailing Team bl.a., forklarede på livesending fra stævnet i Stockholm at man gerne vil fortsætte i M32-serien og at man også overvejer at deltage i World Matchracing Tour, der skal foregå i M32, hvor man kan vinde en mio. dollars i Marstrand til juli næste år.

- Men det vil koste to mio. kroner at deltage i stævnerne, forklarede Groth, der nu med Hestbæk er på jagt efter sponsorer.

Gram-Hansen overvejer også at deltage i World Match Racing Tour, men forklarede i aftes til minbaad.dk, at det er et spørgsmål om holdet har tid, når de også skal sejle M32 og Extreme Sailing Series, hvor de skal ud at købe en ny GC 32 til 300.000 euro, da serien nu dropper Extreme 40eren, som det danske SAP-hold har to af.

- -Jeg vil udelukke at matchrace-touren kunne være interessant, hvis vi har tid til det, og hvis der er pengepræmier nok og er et økonomisk fundament i det, men det har vi ikke taget stilling til endnu. Indtil videre fortsætter vi med SAP, hvor vi har kontrakt (to år endnu, red.) og med vores Trifork-hold i M32-serien, forklarer Jes Gram-Hansen.

Succes havde tidligere Vestas-sejler Nicholai Sehested også, da han i Stockholm var gast for Taylor Canfield på US One, der blev nummer to i stævnet og vandt over alt, mens Gram-Hansen tog en fjerdeplads.

Trifork-holdet fra Tuborg Yachtklub var utroligt tæt på at vinde stævnet i Stockholm, men tabte sidste sejlads efter de ikke kom af sted i starten. Foto: Adstream - se dag 4 relive i Stockholm her

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader