Gå til hoved-indhold
FRC'ere bliver brugt som offshore redningsbåde - primært indsat fra større moderskibe, der bærer disse mindre fartøjer.Kort Nyt
FRC'ere bliver brugt som offshore redningsbåde - primært indsat fra større moderskibe, der bærer disse mindre fartøjer.

Ny redningsbåd i kulfiber fra Tuco på vej

Tuco Marine Group fra Faaborg lancerer ny ProZero 7,5 meter hurtiggående redningsbåd en Fast Rescue Craft - FRC, som en del af værftets serie af professionelle fartøjer.

Af Troels Lykke |

Fast Rescue Craft markedet er et højt specialiseret marked, hvor vægtbesparelsesfordelene ved ProZero designet, vil gøre en forskel i forhold til dagens markedsstandard, fortæller Tuco Marine Group.

ProZero 7,5m FRC er designet med den højeste pålidelighed i tankerne, og i designfasen er der lagt store ressourcer i at skabe et fleksibelt design.

Dette giver mulighed for en høj grad af tilpasning i henhold til kundernes krav, men uden at gå på kompromis med samlede pålidelighed af fartøjet.

Tuco Marine Group fortæller nu om den nye 7,5 m ProZero FRC, som en del af værftets serie af professionelle fartøjer i Kulfiber - ProZero båd linjen.

Fremstillingen i kulfiber materialer betyder et fartøj med lavere vægt end markedsstandarten i dag, hvilket resulterer i en hurtigere redningsbåd, der har en større aktionsradius og udvidet operationstid på havet.

FRC'ere bliver brugt som offshore redningsbåde - primært indsat fra større moderskibe, der bærer disse mindre fartøjer.

Waterjet giver maksimal sikkerhed i operationer

Den første nye FRC i ProZero linjen vil være ProZero 7,5m FRC. Båden fremdrives af en waterjet installation for maksimal sikkerhed i operationerne. Båden leveres med et enkelt punkt hejsesystem af ejerens valg og kan ligeledes leveres med dobbelt waterjet installation.

"Modulet baseret design gør det muligt for os at give vores kunder et produkt, der kan tilpasses i henhold til deres behov og med en relativt kort leveringstid i forhold til gennemsnittet på markedet, mens vi stadig kan fastholde det høje niveau af pålidelighed, som vi stræber efter", siger administrerende direktør i Tuco Marine Group, Jonas Pedersen.

Tuco har arbejdet tæt sammen med meget erfarne FRC kunder for at sikre, at fartøjet vil imødekomme de meget høje krav i markedet. Slutbrugere har derfor været tæt involveret i design og layout af FRC’en.

Søstre i andre størrelser på vej

Den 7,5 meter FRC vil snarest blive fulgt op af søstre i forskellige størrelser. Og de næste modeller er en 6,5 meter og en 8,5 meter version, som allerede er planlagt.

Tuco Marine Groups, ProZero serie af både tilbyder nye og innovative konstruktionsdetaljer, såsom multiple choice styrehuse og styre konsoller - alt sammen for at levere både i overensstemmelse med de specifikke kunders krav.

Endvidere er det muligt at bygge fra ProZero serien i forskellige længder og i forskellige bredder med udgangspunkt i en række gennemprøvede standard skrog designs.

Den centrale idé er at sikre, at ProZero fartøjerne udkonkurrerer det nuværende marked på pålidelighed og nem service, men også at være førende på markedet, ved at levere den letteste FRC.

Parametre som leveringstid og tilpasning efter kundernes krav er – allerede i designfasen - et fokuspunkt, hvilket er grunden til, at det komplette byggesystem bag serien er modulbaseret. Moduletsystem giver mulighed for nem justering og tilpasning, lyder det i en pressemeddelelse.

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader